482
Det østeuropæiske Lavland.
som mest driver Smaaforrelningerne, er talrige. Skønt Oplysningen i det hele er
langt tilbage for de andre Verdensstæders (1870 regnedes over 300,000 at være fuld-
stændig uvidende), staar dog St. Petersborg højt i videnskabelig Henseende ved sine
mange Læreanstalter, dets Universitet (1908: 10,364 Stud.) staar særlig i Ry for sine
naturvidenskabelige Studier, og der er stor Rigdom paa ansete læide Selskaber. Som
Industriby er den særdeles betydelig og indtager bu den første Plads i Landet,
særlig fremhæves de kejserlige Fabrikker i Spejle, Krystal, Porcellæn, Gobelins-
tapeter, Spillekort og Ædelstenssliberi; desuden findes store Fabrikker i Uld, Bom-
uld, Læder og Tæpper, Maskiner, Guld, Sølv, Kobber, Bronce, Tobak, Sukker m. ni.;
1878 taltes 645 Fabrikker med 45,000 Arbejdere og Værdien af Industrien var c.
90 Mill. Rubler, 1897 taltes over 1000 Fabrikker i og omkring Byen, der aarlig
producerede for en Værdi af 250—300 Mill. Rubler. Men som Handelsby er den
endnu vigligere; Jærnbanenettel samler sig her, ved Kanaler er den sat i Forbin-
delse med alle Floderne, og for Handelen med Vesten er den den vigtigste Indførsels-
og Udførselshavn, som Indførselshavn i det hele staar den højest; Omsætningen
beløber sig til mellem V3 og V4 af hele Rigets. Nogen egentlig Søhavn var dog St.
Petersborg tidligere ikke, thi vel er den klare, dybe Neva fortrinlig sejlbar, men det
inderste af Bugten har en saa ringe Dybde, at kun mindre Skibe tidligere kunde
naa op til Byen, hvorfor Søhandelen foregik over Kronstadts dybe Hayn; men
1875—85 har man afhjulpet denne Mangel ved Anlæg af en Kanal fra Kronstadt
op til Bven, saa at nu de største Skibe kan gaa op til Byens nye Havn ved Nevas
Munding. Floden, der er Handelens og Samfærdslens Hovedpulsaare — navnlig om
Vinteren, naar den er bedækket med Is, frembyder den et ejendommeligt Liv: det
er, ligesom 0111 en Del af Byen er flyttet ud paa Isfladen —, rummer som ovenfor
nævnt for øvrigt en stadig Fare for Byen, da den ved Isgang og med Syd- og
Sydveslvinde er tilbøjelig til al svømme ud over de lave Bredder; den bryder da
som i 1824 ind over Kajerne og sætter mange Gader under Vand.
Si. Petersborgs i øvrigt ikke smukke Omegn (undtages maa dog de N. for Neva
ved Kysten liggende „Haveøer“) er rig paa kejserlige Lystslotte, om hvilke der (or
det meste har dannet sig smaa Byer, der er Sommeropholdssteder for Hovedstadens
Indbyggere. Mod S. ligger Slottet Tsjesma med Invalidehospital; Pulkova med det
store Observatorium; Slottet Krasnoje Selo; og ved en Jærnbane forbundet med
SI. Petersborg Tsarsko je Selo, ø: den kejserlige Landsby, det største Sommerpalads,
bygget af Elisabeth og udvidet af Katharina II.; den omliggende By har c. 15,000
Indb.; sydligere ved samme Jærnbane Slottet Pavlovsk, ligeledes omgivet af en lille
By Endnu sydligere ved Jærnbanen til Varsjava Gatsjina, c. 15,000 Indb., med Slot
o« Park. Mod 0. ved Nevas Udløb af Ladoga ligger Schlüsselburg, 5400 Indb., med en
paa en lille 0 liggende Fæstning, der nu er uden Betydning og bruges som Stats-
fængsel, men tidligere har spillet en stor Rolle i Krigene mellem Rusland og Sverige.
Mod V. ved den finske Bugt og forbundne med St. Petersborg ved Jærnbane ligger
Slottene Strelna, Peterhof, det „russiske Versailles“, Peter den Stores Yndlings-
opholdssted, og Oranienbaum, omgivne af smukke Haver og Anlæg; Byen om Peter-
hof har 11,300 Indb. Uden for Oranienbaum paa den østlige Side af Kalkøen Kollin
ligger Kronstadt, 65,900 Indb., en meget stærk Fæstning, grundlagt af Peter den
Store til Hovedstadens Beskyttelse, Rigets første Krigshavn med storartede Marine-
etablissemenler; de mørke af Granit byggede Fæstningsværker stiger lige op at
Havet. Ved Narova ligger Narva, 16,600 Indb., med Fiskeri og Handel, kendt al
Karl XII’s Sejr 1700.
Estlands Hovedstad er Reval (russ. Revel, estisk: 7 anal in, Tallinn, o: Danske-
byen) 79 000 Indb., hvoraf 1/4 Tyske, den fjerde Søhandelsstad i Omsætning, navnlig