Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
484 Det østeuropæiske Lavland. VIL Kongeriget Polen Polen udviklede sig fra det 10. Aarhundrede til 't mægtigt Rige i Middel- alderen under de to Dynastier Piasterne og Jagellonene; under det sidste havde det udvidet sig mod V. til Oder, mod 0. til Smolensk, ja strakte endog sin Ind- flydelse ned til Krim. Men efter Jagellonernes Uddøen 1572 blev Polen et Val g- r i g e, i hvilket et overmodigt, tøjlesløst Aristokrati ødele Rigets Kraft, saa at det i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede allerede var brjgt sin Opløsning nær; det kunde da heller ikke modstaa de begærlige Naboers Ang-eb, og ved de tre Delinger opløstes Polen, der 1772 var c. 770,000 km2 med c. 15 Mill. Indb., og fordeltes mellem Rusland, Østerrig og Preussen. Napoleon stillede atter en Del af det gamle Polen paa Benene ved Oprettelsen af Storhertugdømmet Vorschau, men ved Wiener- kongressen forenedes de fleste polske Lande som Kongeiget Polen i Personalunion med Rusland under en selvstændig Forfatning, medens der samtidig dannedes af Distriktet Krakau en lille, c. 1270 km2 stor Fristat, der dog 1846 indlemmedes i Østerrig. Men Ruslands Tilsidesættelse af Forfatningen; Bestemmelser fremkaldte Opstanden 1830, der 1863 efterfulgtes af en ny Rejsning. Disse Opstande har gjort det helt af med Polens Selvstændighed; efter den sidste vandt den russiske Rege- ring Landbefolkningen ved at gøre de polske Arvefæstere til frie Ejendomsbesiddere, noget, der for øvrigt i høj Grad har hævet Agerbruget, og der gøres nu alt for at undertrykke den polske Nationalitet; 1867 inddeltes Landet i (10) Guvernementer, som de andre russiske Provinser, og stilledes under en Generalguvernør. Provinsen, der nu, afset det preussiske Posen, følger Storhertugdømmet Warschaus Grænser, strækker sig som en Kile mod V. ind mellem preussiske og østerrigske Lande. I det tidligere Voivodskab Masovien ligger ved Weichsel Polens Hovedstad Varsjava (Varszava, Warschau), 864,000 Indb., en broget Blanding af Polakker, Jøder, Tyske og Russere; den er Ruslands tredjestørste By, Sæde for en græsk og romersk Ærkebiskop, Polens Hovedhandelsplads med betydelig Skibsfart paa Weichsel, to aarlige Messer og et meget stort Uldmarked; desuden har den betyde- lig Industri, især i Maskiner, Vogne, Træ, Tobak, Kemikalier, Læder, Klæde, Tæpper m. ni. Byen nævnes første Gang i Begyndelsen af det 13. Aarhundrede, indtil 1526 var den Hertugerne af Masoviens sædvanlige Residens, 1587 blev den Polens Hoved- stad. Faa Byer har i den nyere Tid haft en saa sørgelig politisk Skæbne, det er en urenlig og usund, af Magthaverne forsømt By, og dog vokser den stadig og stærkt paa Grund af sin fortrinlige centrale Beliggenhed, og den vilde vokse endnu mere, hvis den ikke hæmmedes af Befæstningerne. Den vidtløftig anlagte By med Haver og ubebyggede Pladser mellem Husene har et forholdsvis stort Omfang, c. 15 km, og et Areal af c. 22 km2. Paa Weichsels lave højre Bred ligger kun Forstaden Praga, forbundet ved to store Broer, hvoraf den ene er Jærnbanebro, med den egentlige By paa den stejle venstre Bred. Den nordlige Del af Byen med snævre Gader er den ældste Del, hvis Centrum dannes af det tidligere kgl. Slot, der nu indeholder Bibliotek og Kunstsamlinger og omgives af Terrasser og Haver lige ved Floden; mod S. udbreder sig nyere Kvarterer med brede Gader og et til Dels helt moderne Præg, særlig udmærker Gaderne „Krakauer Forstad“ og dens Fortsættelse „Nye Verden“ sig. Blandt de mange Slotte, c. 35 store Kirker og andre offentlige Byg- ninger fremhæves, foruden Slottet, Guvernementspaladset (tidligere Krasinskis Pa- lads), en af Byens smukkeste Bygninger, det sachsiske Palads med en stor Have, det store Raadhus, Domkirken og Dominikanerkirken samt Akademibygningen, foran hvilken paa en af Byens smukkeste Pladser Thorvaldsens Kopernikusstatue staar; i