Kejserdømmet Rusland. Stedbeskrivelse.
487
kvæg, 928,COO Faar, 220,000 Svin og 142,000 Rensdyr (Uleåborg Len), og Kvægavlen
giver en stor Del, navnlig Smør og Huder, til Udførsel. Fiskeriet, navnlig af Laks,
har en Del Betydning. Skovdriften afgiver-de vigtigste Udførselsartikler, som
Træ, Beg, Tjære, Polaske, Papirmasse osv.; Statsskovene, der alene udgør c. 12,79
Mill, ha, indbragte 1909 c. 2,28 Mill. Mark (en finsk Mk. = 1 Fr.). B j æ r g værks-
el r i f t e n har ikke stort at sige; det meste, der udvindes, er Jærn (Myremalm),
især mod SV., desuden er der lidt Kobber og Guld (mod N.). Derimod er Finland
paa Grund af sil rige Brændselsmateriale i Skovene og sin Drivkraft i Elvene i
Færd med al arbejde sig op til et virkeligt Industriland, navnlig i Træ (Sav-
værker, Tjære- og Begkogerier, Fabrikker i Potaske, Cellulose og Papir), dernæst i
Jærn og andet Metal, Læder, Uld, Bomuld, Tobak, Ølbryggerier m. m.; 1908 var
der 9165 større og mindre Fabrikker med over 127,000 Arbejdere og en Produk-
tionsværdi af c. 480,6 Mill. Mk. Handelen har efterhaanden naaet en ret an-
selig Højde. Den udenlandske Handel foregaar især med Rusland, Tyskland, Stor-
britannien og de nordiske Lande. I 1912 var Værdien af Indførslen 469,9, a*
Udførslen 337,8 Mill. Mk. (1911 henholdsvis 444,5 og 319,6); de vigtigste
Indførselsartikler var Korn (for 87,3 Mill.), Maskiner (28), Jærn og Jærnvarer (25,4),
af Udførselsartikler nævnes Træ (166,2 Mill.), Papir og Træmasse (64,t) og Smør
(34,9). Handelsflaaden bestod 1913 af 3425 Skibe med 392,400 Tons Dræg-
tighed, deraf 485 Dampskibe med 79,900 T.; i 1912 udløb i alt 10,090 Skibe med
2,927,300 Tons Varer. Samfærdslen foregik tidligere næsten udelukkende paa Flo-
der og Søer, Veje blev anlagte i det 16., men først i det 19. Aarhundrede blev Vej-
nettet større: den første Jærnbane (mellem Helsingfors og Tavastehus) anlagdes
1862, nu er der over Linjen Uleåborg-Torneå Forbindelse med de svenske Baner;
1913 var der af Jærnbaner 3763 km; Telegraflinjerne staar under rus-
sisk Forvaltning.
Finlands Budget lød 1912 paa: Indtægter c. 172,3, Udgifter 166,2 Mill. Mk.;
Gælden var c. 174,6 Mill. — Hæren, som siden 1878 rekruteres ved almindelig
Værnepligt, angaves Lidligere til en Fredsstyrke af c. 5600. Reserven til c. 27,000
Mand, desuden Landstormen (c. 60,000 Mand), men fra 1901 er Landets militære
Særstilling saa godt som ophævet, idet de tidligere finske Regimenter næsten hell
er opløste, og Rekrutterne stikkes ind i de russiske.
b. Ved Stedbeskrivelsen følges ikke de p. 464 nævnte 8 Len, som hver styres
af en Guvernør, men de 9 gamle Landskaber, den Inddeling, der almindeligt
bruges af Befolkningen. I gejstlig Henseende deles Landet i 3 Stifter: Åbo, hvis
Biskop har Titel af Ærkebiskop, Borgå og Kuopio. Indbyggertallene for Byerne,
der for allerstørste Delen ligger ved Kysten, er fra 1911 for de 8 størres Vedkom-
mende, fra 1905 for de andres.
I Karelen, det sydøstlige Hjørne ved den finske Bugt og Ladoga, omfattende
Dele af Viborg- og Kuopiolen, ligger Viborg, 27,800 Indb., Overgangspunkt for
Jærnbanen fra St. Petersborg til Finland; den har en Del Industri og betydelig
Tømmerhandel; Byen er befæstet, paa en lille 0 ligger Ruinerne af Viborg Slot.
Ved Vuoksens nordlige Udløb i Ladoga ligger Keksholm.
I Nyland langs den finske Bugt, det bedste og tættest befolkede Landskab,
omfattende en stor Del af Lenet af s. Navn, ligger ved Kysten: Fredrikshamn,
3200 Indb., med Handel (Fredslutningen 1809); den vigtige Udførselshavn for
Træ Kotka, 8100 Indb.; Havnen Lovisa; Borgå, 5300 Indb., Bispesæde med en smuk
Domkirke, Handel. Helsingfors, 153,600 Indb., er Finlands Hovedstad siden 1819.
Universitetsby siden 1828 (1908 over 2700 Stud.); den godt byggede, helt evropæiske
By, der har flere smukke Bygninger, deriblandt Nikolaikirken, driver betydelig