FEMTE KAPITEL
NORDEVROPA
DEN SKANDINAVISKE HALVØ
4 1. Horisontal Udstrækning. Ydre Omrids.
a. Den langstrakte skandinaviske x) Halvø, den største af de evropæiske Halvøer
(se for øvrigt II p. 6), er kun ved en forholdsvis smal Landstrimmel hæftet til det
øvrige af Verdensdelen, idet Strækningen mellem den bottniske Bugt og Varanger-
fjord er c. 500 km. Halvøen strækker sig gennem 16 Breddegrader, c. 1850 km.
mere end noget andet evropæisk Land med Undtagelse af Rusland; det nordligste
Punkt paa Fastlandet er Nordkyn, 71 0 8’ n. Br., det paa Magerø liggende Nordkap
og den lave Knivskælodde ligger en Smule nordligere, c. 71 0 11’ n. Br.; det sydligste
Punkt i Skåne er Smygehuk, c. 55 0 20’ n. Br., Længdeaksen gaar ikke mod S., men
mod SV., idet Vardø ved Varangerfjord ligger under c. 31 0 10’ ø. L. og det østligste
Punkt ved Torneelven under 24° 9’ ø. L., medens Vestkysten naar til c. 4 0 30’ ø. L.,
og Blekings Sydøstspids Thorshamns Odde ligger under v. 16° ø. L. Halvøens Bredde
er forskellig; mod N. er den gennemgaaende 400—450 km, ved Trondhjemsfjord
synker den til c. 350 km, omtrent under den 60. Breddegrad er den bredest, over
750 km; sydligere deler den sig i to stumpt tilløbende Halvøer, skilte ved Skagerak,
hvoraf den vestliges Spids er Lindesnæs under c. 57 0 59’ n. Br., medens den østlige
som nævnt strækker sig til 55 0 20’ n. Br, Fladeindholdet er, regnet efter
Linjen mellem den bottniske Bugt og Varangerfjord, c. 800,000 km‘; deraf gaar c.
780,000 km2 paa Norge og Sverige, det øvrige paa Rusland, hvis Grænse naar et
godt Stykke ind over Linjen, ja paa et enkelt Sted nærmer sig Vestkysten paa c.
35 km.
b. Den største Del af Halvøens Kyster er i høj Grad indskaaret og sønderrevet,
navnlig gælder det Nord- og Vestkysten, der er en af Evropas mest udprægede
Klippekyster. Klippevæggene hæver sig stejlt op af Havet, og ved talrige, dybt ind-
skærende og stærkt forgrenede Fjorde — i Forgreningerne gør to Hovedretninger
sig gældende, en fra SV. til NØ., en anden fra N. til S. — danner den en Mængde
Halvøer (Nj arger), der gerne ved flade Landtanger, de saakaldte Eid, er knyt-
tede til Fastlandet; ofte er Fjordene saa smalle, at Solen ikke kan naa Havfladen
mellem de høje, lodrette Klipper. Ved Indgangen til Fjordene og langs hele Kysten
i. Man har villet aflede Ordet Skandinavien af lappisk Skade si suolo, ø; den beboede Verdensø.