Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
492 Den skandinaviske Halvø. først mod VSV., derpaa mod SV. c. 680 km til Polarkredsen. Af Indskæringer mærkes Alten-, Kvcenangen-, Lyngen-, Ulfs-, Malangen- og Vangsfjord, af Øerne Sørøerne, Sejland, Ringvatsø, Kvalø, Senjen, c. 1660 km2, og derefter Øgrupperne Vesteraalen og Lofoten, hvortil hører Andø, Langø, Kindø, den største, c. 2200 km2, Østvaagen, Vestvaagen, Moskenæsø, Værø og Røst. Inden for Lofoten ligger Vest- fjorden, der fortsættes i Ofotenfjord; sydligere følger Nordre Folden- og Saitenfjord. Alle disse Fjorde, men navnlig Vestfjorden, er Skuepladsen for et storartet Torske- fiskeri i Vintermaanederne; om „Mosken Malstrøm“ i Vestfjorden se I p. 51; et lig- nende Fænomen frembyder Saltstrømmen ved Bodø. Fra Polarkredsen gaar Atlanterhavskysten c. 375 km mod SV. til Trondhjems- fjord, stadig med Fjorddannelse, men Øerne er mindre; her ligger Bindals- og Søndre Foldenfjord, mel- lem hvilken Vigtenøerne, og Namsenfjord; Vandet uden for Trondhjemsfjord hed- der Frohavet, med Froøer- ne, og mod S. begrænset af Øerne Frøjen og Hitter en; Fjordens inderste bredere Del, der er rettet mod N., kaldes Bejtstadfjord. Der- paa gaar Kysten i helt syd- vestlig Retning c. 300 km til det nøgne og bratte For- bjærg Statland (Kap Stat), c. 62 0 15’ n. Br. Denne Kyst- strækning, hvor Fjorddan- nelsen er særlig rig, danner det andet store Distrikt for I Hardangerfjord. Torskefiskerierne, og Handelspladserne Christianssund, Molde og Aalesund rivaliserer med Bergen. Ved Statland drejer Kysten c. 420 km mod S. til Jæderen, hvor Skær- kysten hører op; denne sidste Kyststrækning er særlig Station for Sildefiskeriet og Hummerfangsten. Af Indskæringer S. for Trondhjemsfjord nævnes Halse-, Molde- eller Romsdals-, Stor-, Nord- og Sognefjord, der under c. 610 n. Br. skærer længst ind af alle Fjordene, c. 180 km, og er den dybeste, indtil 1250 m, og som i Baggrunden er omgiven af Norges højeste Bjærge; dens inderste Forgrening er Lysterfjord; uden for Sognefjord ligger Solenøerne. Derefter følger Bømlfjord og dens Fortsættelse Hardangerfjord, der næsten skærer ligesaa langt ind som Sognefjord (150 km); mellem Fjorden og dens sydlige Gren Sørfjord ligger den klippefulde, med Isbræer dækkede Halvø Folgefonnen; uden for Fjorden er lejret en Mængde Øer, hvori- blandt Stordøen. Mellem Sogne- og Hardangerfjord ligger Norges største Udførsels- stad Bergen. Sydligere følger Bukn- med dens Fortsættelse Stavanger- og Lysefjord, hvor Solen aldrig naar ned; uden for Buknfjord ligger Karmø. Fra Jæderens aabne Rev, hvor Søgangen er stærk, gaar den halvkredsformede Sydkyst langs Nordsøen og Skagerak over Lindesnæs til Christianiafjord. c. 370 km. Skagerak, c. 24,500 km2, begynder ved det nøgne, langt fremspringende Lin- desnæs, der er c. 130 km fjærnet fra den jydske Kyst, og ved Landtangen Spanger- ejd hænger sammen med Fastlandet. De store Havnepladser ligger 0. for Lindes- næs, som Christianssund, Arendal og Larvik, og ved disse Kyster er der rig Hum- mer- og Østersfangst; af større Indskæringer nævnes Langesunds- eller Skiensfjord.