492
Den skandinaviske Halvø.
først mod VSV., derpaa mod SV. c. 680 km til Polarkredsen. Af Indskæringer
mærkes Alten-, Kvcenangen-, Lyngen-, Ulfs-, Malangen- og Vangsfjord, af Øerne
Sørøerne, Sejland, Ringvatsø, Kvalø, Senjen, c. 1660 km2, og derefter Øgrupperne
Vesteraalen og Lofoten, hvortil hører Andø, Langø, Kindø, den største, c. 2200 km2,
Østvaagen, Vestvaagen, Moskenæsø, Værø og Røst. Inden for Lofoten ligger Vest-
fjorden, der fortsættes i Ofotenfjord; sydligere følger Nordre Folden- og Saitenfjord.
Alle disse Fjorde, men navnlig Vestfjorden, er Skuepladsen for et storartet Torske-
fiskeri i Vintermaanederne; om „Mosken Malstrøm“ i Vestfjorden se I p. 51; et lig-
nende Fænomen frembyder Saltstrømmen ved Bodø.
Fra Polarkredsen gaar Atlanterhavskysten c. 375 km mod SV. til Trondhjems-
fjord, stadig med Fjorddannelse, men Øerne er mindre; her ligger Bindals- og
Søndre Foldenfjord, mel-
lem hvilken Vigtenøerne, og
Namsenfjord; Vandet uden
for Trondhjemsfjord hed-
der Frohavet, med Froøer-
ne, og mod S. begrænset af
Øerne Frøjen og Hitter en;
Fjordens inderste bredere
Del, der er rettet mod N.,
kaldes Bejtstadfjord. Der-
paa gaar Kysten i helt syd-
vestlig Retning c. 300 km
til det nøgne og bratte For-
bjærg Statland (Kap Stat),
c. 62 0 15’ n. Br. Denne Kyst-
strækning, hvor Fjorddan-
nelsen er særlig rig, danner
det andet store Distrikt for
I Hardangerfjord.
Torskefiskerierne, og Handelspladserne Christianssund, Molde og Aalesund rivaliserer
med Bergen. Ved Statland drejer Kysten c. 420 km mod S. til Jæderen, hvor Skær-
kysten hører op; denne sidste Kyststrækning er særlig Station for Sildefiskeriet og
Hummerfangsten. Af Indskæringer S. for Trondhjemsfjord nævnes Halse-, Molde- eller
Romsdals-, Stor-, Nord- og Sognefjord, der under c. 610 n. Br. skærer længst ind af
alle Fjordene, c. 180 km, og er den dybeste, indtil 1250 m, og som i Baggrunden er
omgiven af Norges højeste Bjærge; dens inderste Forgrening er Lysterfjord; uden
for Sognefjord ligger Solenøerne. Derefter følger Bømlfjord og dens Fortsættelse
Hardangerfjord, der næsten skærer ligesaa langt ind som Sognefjord (150 km);
mellem Fjorden og dens sydlige Gren Sørfjord ligger den klippefulde, med Isbræer
dækkede Halvø Folgefonnen; uden for Fjorden er lejret en Mængde Øer, hvori-
blandt Stordøen. Mellem Sogne- og Hardangerfjord ligger Norges største Udførsels-
stad Bergen. Sydligere følger Bukn- med dens Fortsættelse Stavanger- og Lysefjord,
hvor Solen aldrig naar ned; uden for Buknfjord ligger Karmø.
Fra Jæderens aabne Rev, hvor Søgangen er stærk, gaar den halvkredsformede
Sydkyst langs Nordsøen og Skagerak over Lindesnæs til Christianiafjord. c. 370
km. Skagerak, c. 24,500 km2, begynder ved det nøgne, langt fremspringende Lin-
desnæs, der er c. 130 km fjærnet fra den jydske Kyst, og ved Landtangen Spanger-
ejd hænger sammen med Fastlandet. De store Havnepladser ligger 0. for Lindes-
næs, som Christianssund, Arendal og Larvik, og ved disse Kyster er der rig Hum-
mer- og Østersfangst; af større Indskæringer nævnes Langesunds- eller Skiensfjord.