500
Den skandinaviske Halvø.
Grænsen mellem Sverige og Finland. Mellem Torneelven og den fra Kebnekaisse
kommende Kalixelv, 440 km, finder den I p. 53 omtalte Bifurkation Sted ved Hjælp
af den lille Tarendøelv, Lule- og Piteelv udspringer begge paa Sulitelma. Den første
har to Arme; Store Luleelv, c. 440 km, gennemløber Store Lulevatten (Luleå-jaur;
jaur er lappisk, Sø), c. 900 km2, og danner ved sit Udløb en Række Fosser, det 75 m
høje Harsprånget eller Njommelsaska, der i Vandmængde siges at overgaa Troll-
hättan; den sydlige Arm, Lille Luleelv, har sin Kilde i Kvikkjokksfjældene og gen-
nemløber ogsaa en Række Søer, deriblandt Saggat. Skellefteelv gennemløber Søerne
Horn-Avan med Stor-Avan, c. 840 km2, den dybeste af de svenske Søer (184 m).
Umeelv gennemstrømmer Stor-Uman og optager i Kystsletten Vindelelv i venstre
Bred. Ångermanelv, c. 450 km, opstaar af flere Strømme og danner Afløbet for store
Søer som Strømsvatten, hvis Afløb er Fakseelv; den er Sveriges vandrigeste Flod, i
sit nederste Løb, der er kendt for sin Skønhed, har den en Bredde af over 3 km,
c. 50 km fra Mundingen kan den besejles af store Skibe, c. 100 km til Sollefteå af
mindre. Indalselven, c. 400 km, der i sit øvre Løh kaldes Ragundaelv, danner Af-
løbet for Storsjøn, c. 450 km2, i hvilken den høje Frøsø ligger. Den fra Helagsfjældet
kommende Ljungan, der i sit nedre Løb kaldes Njurundaelv, har i Modsætning til
de andre et næsten helt østligt Løb. Fra det sydlige Kølen kommer endvidere
Ljusne- og Dalelven. Den sidste opstaar af to Kildefloder, Østra Dalelv, som gen-
nemløber Søen Siljan, c. 350 km2, 170 xn o. H., „Dalarnes øga“, og Vestra Dalelv;
den forenede Dalelv staar i sit Nedreløb i Forbindelse med den særlig smukt lig-
gende Sø Runn og danner nær ved sit Udløb ved Gäfle det 17 m høje Vandfald
Elf karleby. Dalelven er den længste af alle Sveriges Floder, c. 470 km.
5. Det sydlige Affald eller det Søndenfjæidske Norge har en væsentlig anden
Karakter. Her er nemlig Ensformigheden borte, idet Landet gennemfures af be-
tydelige, af Elve gennemstrømmede Dalstrøg, der gaar i Retningen fra NV. til SØ.
Disse Dale, der er langt bredere end de Noiden- og Vestenfjældskes og flere Steder
udvider sig til betydelige Sletter, navnlig omkring Christianiafjord, og som hører til
Norges frugtbareste og bedst befolkede Egne, adskilles ved Fjældmassens Udløbere,
der her mere har Form af Aase. Den største af disse Dale udgaar fra den Oplandske
Højslette der ligger SØ. for Dovre og omfatter det nordvestlige af Hamarstift; her
findes endnu paa begge Sider af Østerdalen betydelige Højder som Tronfjceldet,
1740 ni, Sølentind, c. 1900 m, og Gruppen Rondane, der er nævnt ovenfor. De to
østligste Dalfører er Østerdalen og Gudbrandsdalen, som udvider sig mod S., den
første til Solør, Odalen og Vinger, den anden til Mjøsens Bassin, omgiven af Hede-
marken mod NØ., Thoten mod V., hvorefter de to Dale orener sig i Slettelandene
Romerike og Smaalenene. Østerdalen gennemstrømmes af Skandinaviens største
Flod Glommen, c. 600 km lang, der kommer fra nogle snaa Fjældsøer i det syd-
østlige af Trondhjemstift og gennemstrømmer Aursunsjøcn ved Røros; i Østerdalen
optager den i højre Bred Folia og Atne, i venstre Rena, der løber gennem Storsjøen.
Glommen løber derpaa videre gennem Solør og Odalen, hvorpaa den drejer mod
V. ved Kongsvinger og forener sig ved Næs i Romerike ned Vormen. Denne sidste
kommer som Gudbrandslaagen fra Lesjeskogens Vand (s< p. 497) og løber gennem
Gudbrandsdalen — hvor den optager Otta og Vinstra, den sidste fra Søen Bygdin —
og Norges største Indsø Mjøsen, c. 365 km2, 125 m o. H., iidtil 450 ni dyb, hvorefter
den kaldes Vormen; den er c. 230 km lang til sin Foreniig med Giommen. Vormen
og Glommen løber nu forenede gennem Romerike, dannende Søen Øjeren, 84 km2,
103 m o. H.; hvor den ved Udtrædelsen har Vandfaldet Aørkfossen. Son) en anselig
Strøm løber den gennem Smaalenene, delende sig i to ærne, hvoraf den østligste
danner den betydelige, 22 ni høje Sarpios, over hvilken <±r fører en stor Jærnbane-