Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
518 Den skandinaviske Halvø. Vissingø med Ruinerne af Slottet Vissingborg; 0. for Jønkøping Eksjø, 5300 Indb., og i Nærheden den mærkelige Skuragata, en henved 2 km lang Aabning med lod- rette Vægge i et Granitfjæld; mod S. den lille opblomstrende Handelsplads Vårnamo, 1200 Indb. — Ved det smalleste af Kalmarsund ligger Kalmar, 15,800 Indb., Lens- hovedstad og Bispesæde med livlig Handel og Industri; den er en af Sveriges ældste Byer og historisk kendt, navnlig af Unionsmødet 1397 og af sit stærkt befæstede Slot, der betragtedes som Nøglen til Sverige og derfor har udholdt mange Belejrin- ger, sidste Gang 1611; efter en Brand 1647 flyttedes Byen til Øen Qvarnholmen, hvor den nu ligger; det gamle Slot, der har været stærkt i Forfald, er i de sidste Aar blevet restavreret; desuden nævnes den store, i det 17. Aarh. opførte Domkirke. Mod S. ligger den lille Handelsplads Bergqvara med Skibsværft; Grænsen mellem Kalmar og Bleking dannes af Brømsebrobåcken, tidligere Grænsen mellem Danmark og Sve- rige og kendt af Brømsebrofreden 1645. N. for Kalmar ligger Handelspladserne Pataholm, Mønsterås, 1400 Indb., og Pdskallavik, nordligere Oskarshamn, 8100 Indb., en ny opblomstrende Handelsby, Handelspladsen Figeholm og Byen Vestervik, 10,200 Indb., Hovedbyen i Landskabet Tjust, med Handel og Skibsbyggerier; nord- ligere endnu Handelspladsen Gamleby og mod V. Vimmerby, 2700 Indb. Øl and, c. 1350 km2 med c. 30,000 Indb., er mod N. sandet og skovrig, mod S. en Kalkstenshøjslette, Midtlandet, hvis Rande ved Vest- og Østkysten kaldes Landt- borgen. Midt paa Vestkysten ligger Udførselsbyen og Badestedet Borgholm, 1100 Indb., S. for Byen oppe paa Landtborgen Ruinerne af Slottet Borgholm. 5. Gotland (fordrejet Gulland), Sveriges største 0 (se p. 515), er ligesom Øland en Kalkstensø, hvis Middelhøjde er 20—30 m, men enkelte Punkter hæver sig højere som Follingbohøjden paa Vestkysten, 78 m, Thorsborgen paa Østsiden, 68 m, og Hoburg paa Sydspidsen, 38 m. Øen har et mildt Øklima, omtrent som Skåne, og er frugtbar. Indbyggerne, der selv kalder sig Gutar, har bevaret flere gamle Skikke, og deres Sprog („gotländskan“, „gutniskan“) staar Norrønnasproget en Del nærmere end de andre Landskabsmaal. Allerede i Hedningetiden var Øen kendt som Hoved- oplagsplads for Handelen over Rusland; i Middelalderen, da Visby var en af Hanse- stædernes vigtigste Byer i Norden, spillede Øen en betydelig Rolle; men efter at Valdemar Atterdag havde indtaget den 1361, var dens Stortid forbi. Øen udgør eet Len, Gotland eller Visby. Øens eneste By er Visby paa Vestkysten, 10,100 Indb., Lenshovedstad og Bispe- sæde med livlig Handel og nogen Industri samt Badested. Som Minder fra dens store Tid, da den havde 17 Kirker og 3 Klostre, findes der 11 til Dels betydelige Kirke ruiner, deriblandt Helgeandskyrka og Sta. Katarina, mange lybske Huse med Gav- lene ud til Gaden samt store Levninger af den mægtige Bymur med 15—20 m høje Taarne; den eneste af de gamle Kirker, der er blevet staaende, Sta. Maria, er nu Domkirke. Af Slottet Visborg findes kun ringe Rester. SØ. for Visby laa et andet, nu ligeledes ødelagt Slot, Roma. Øen har gode Havne i Klintehamn S. for Visby, Slite- hamn og Fårø paa Øen af s. Navn ved Nordøstkysten. 6. Østergøtland, mellem Østersøen og Vättern, begrænset mod S. af Småland, mod N. af Sødermanland og Närike, er i den sydlige Del opfyldt af det smålandske Bjærglands Udløbere, mod N. af Tyloskog og Kolmården, i Midten breder sig den frugtbare Østgøtaslette; Halvøen mellem Slätbaken og Bråviken kaldes Vikbolandet. Landskabet bestaar af eet Len, Østergøtland eller Linkøping. Norrkøping nær ved Motalastrømmens Udløb i Bråviken, 46,700 Indb., er en af Sveriges største Fabriksbyer, især i Klæde; Elvens Fald afgiver Drivkraft til Fabrik- kerne; den er nu efter de mange Ildebrande (den sidste 1826) en smuk regelmæssig bygget By. Søderkøping nær ved Gøtaelvens Udløb i Slätbaken, 2000 Indb., er Bade-