Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
522 Den skandinaviske Halvø. sante Bygninger som Slottet og Kirken, opført ved Aar 1300, og det nye Raadhus; ved Kirken staar en Engelbrechtstatue; efter Branden 1854 er Byen smukt op- bygget. Mod N. ligger Dylta Svovlgruber, ved Vatterns Nordspids Askersund, 2100 Indb., i Nærheden de betydelige Åmmeberg Zinkgruber. 12. Sødermanland, mellem Närike og Kysten, begrænset mod S. af Østergøt- land, mod N. af Vestmanland og Uppland, er kun mellem Hjälmaren og Målaren et Sletteland, Rekarne; det øvrige frembyder en rig Afveksling af skovklædte Aase, frugtbare Sletter, Søer og Vandløb. Landet S. for Hjälmaren hedder Vingåkers- bygden; Halvøen S. for Stockholm, Sødertørn, har en rig Skærkyst. Landskabet omfatter Sødermanland- eller Nykøpinglen, noget af Rekarne hører til Vestmanland- eller Vesteråslen, Sødertørn til Stockholmlen. Nær ved Nykøpingaas Udløb i Østersøen ligger den gamle By Nykøping, 10,500 Indb., Lenshovedstad, med Handel og Industri; af det engang stærke Slot er der nu kun faa Ruiner tilbage. Ved den lille Fiskerby Trosa ligger det kgl. Slot Tuligarn. Ved Målaren ved den lille By Mariestad, 1400 Indb., ligger det paa historiske Minder rige Slot Gripsholm med en stor Portrætsamling; i sin nuværende Skikkelse er Slottet bygget af Gustav Vasa. Mod NØ. ved Målaren ligger Bispestaden Strängnäs, 3500 Indb., med en stor og smuk Domkirke, og den lille By Torshdlla, 1800 Indb., der har mistet sin Betydning ved Eskilstunas Opkomst, navnlig efter at Eskilstuna- kanalen, def gaar uden om Torshälla, er anlagt. Eskilstuna ved Hyndevads- eller Eskilstunaaa, 28,700 Indb., er en betydelig Fabriksby i Staalvarer; det er en gammel By, der har Navn efter Sødermanlands Apostel Eskil, men som Fabriksby stammer den fra Karl X Gustavs Tid; den nordvestlige Del af Byen, hvor de kgl. Gevær- fabrikker ligger, kaldes ogsaa „Karl Gustavs Stad“. Midt i Landet ligger Handels- pladsen Malmkøping, i Sødertørn Sødertelje ved Kanalen af s. Navn, 11,600 Indb., Industriby og Badested; Omegnen er et yndet Opholdssted for Stockholmerne. Af Øerne ved Kysten har Utø Jærngruber, Dalarø er et kendt Badested. 13. Uppland ved Kysten N. for det forrige, for øvrigt omgivet af Vestmanland og Gästrikland, har en stærkt udviklet Skærkyst, men er i det Indre et temmelig ensformigt Sletteland, Upplandssletten, der mod N. og NV. gaar over i et sumpet Skovland. Til Landskabet hører Stockholms Overstatholderskab og Uppsalalen, den mellemste Del; den nordlige Del, det saakaldte Roslagen (tidligere Sjøland, jvf. Gefionsagnet), hører til Stockholmlen, den nordvestlige Del, Fjårdhundra, til Vest- manlandlen. Stockholm (Stavelsen „stock“ skal være af lappisk Oprindelse og betyde „Sund“), Sveriges Hovedstad, Kongens Residens og Regeringens Sæde samt betyde- lig Handels- og Fabriksby, ligger ved Norr- og Søderstrøm, som forbinder Målaren og Saltsjøn, dels paa Øer og dels paa begge Fastlandssiderne; ved sine Omgivelser, der frembyder en rig Afveksling af Vand og Land, skovklædte Bakker og nøgne Klipper, er den en af Evropas skønnest liggende Byer. Den fik Stadsprivilegier midt i det 13. Aarh. og var noget tidligere blevet anlagt paa Øerne Stads- og Helge- andsholmen samt Riddarholmen eller, som den dengang hed, Kedjeskår; senere kom Bydelene paa Fastlandet til, hvornaar vides ikke, men endnu paa Gustav Vasas Tid bestod Byen kun væsentlig af Holmene, 1635 indlemmedes først Norr- og Søder- malm (Malm o: Sandbanke). Stockholm var dog dengang ikke nogen stor By (1663 c. 15,000 Indb.), men senere er den taget betydeligt til, især under Karl XI og Gustav III; 1714 havde den allerede c. 50,000, 1763 73,000 Indb.; den største Ud- videlse er dog foregaaet i det 19. Aarh. under Karl Johan og hans Efterfølgere; 1840 havde den 84,000, 1884 205,000, 1901 303,400 og 1912 351,000 Indb. Stock- holm strækker sig over et Areal af c. 33 km2, Gadernes og Strædernes Længde er