Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
101 tager vi nu, at dette, om end i en nok saa ringe Grad, hænder de vilde Planter, saa vilde — eftersom der i Forvejen regelmæssigt bringes Støvkorn fra Blomst til Blomst, og eftersom en fuldstæn- digere Adskillelse af vor Plantes Køn ifølge Arbejdsdelings-Prin- cipet vilde være fordelagtigt — Individer, hos hvilke denne Ten- dens blev stærkere og stærkere, stadigt blive begunstigede eller udvalgt, indtil en fuldstændig Adskillelse af Kønnene var bleven bevirket. Det vilde tage for megen Plads at omtale de forskellige Trin — Dimorfisme og andre Forhold —, ad hvilke Adskillelsen af Kønnene hos Planter af mange Slags tydeligt nok nu skrider frem; jeg tilføjer kun, at nogle nordamerikanske Kristtornarter, ifølge Asa Gray, er i en Overgangstilstand eller, som han udtrykker sig, ere dioecisk-polygame.*) Lad os nu vende os til de Insekter, der levede af Honningdug; vi kunde antage, at den Plante, hvis Honningdug vi, ved stadig fort- sat Udvælgelse, langsomt havde forøget, var en almindelig Plante, og at visse Insekter hovedsagelig var afhængige af den paa Grund af dens Honningdug. Jeg kunde meddele mange Eksempler paa, hvor meget det er Bierne om at gøre at spare Tid: hertil maa saaledes henføres den Skik, de har at gnave Hul paa visse Blom- sters nederste Del for derigennem at indsuge Honningduggen, som de med meget lidt større Ulejlighed kunde komme til ved at gaa ind gennem Blomstens Munding. Med saadanne Eksempler for sig bringes man let til at tro, at individuelle Forskelligheder i Snabelens Krumning, Længde og an- dre saadanne fine Forhold, hvis Betydning vi ikke kan dømme om, under visse Omstændigheder kunde være til Nytte for Bien eller et andet sugende Insekt, idet visse Individer vilde være i Stand til at faa deres Føde hurtigere end de andre, hvorved de Samfund, til hvilke de hørte, vilde komme til at florere og udsende mange Svær- me, som havde arvet de nævnte Ejendommeligheder. Den alminde- lige Rødkløvers (Trifolium pratense) og Blodkløverens (T. incar- natum) Kronrør synes ikke ved første Øjekast at være af forskellig Længde; men dog kan den almindelige Bi let opsuge Blodkløverens Honningdug, men ikke Rødkløverens, hvilken Plante kun opsøges *) Dioecia (Tvebo) o: Han- og Hunblomster paa forskellige Planter. Polygamia (Flerbo) □: Han-Hun- og tvekønnede Blomster paa samme eller forskellige Planter. O. A.