Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

102 af Humlebien, saa hele Agre med Rødkløver forgæves indbyder den almindelige Bi til at tage for sig af deres store Mængde af kostelig Honningdug. At Bien i høj Grad ynder denne Honningdug, er gan- ske vist, thi jeg har ofte, men kun om Efteraaret, set mange Bier suge af Blomsterne gennem Huller, der af Humlebierne var bidt i Kronrørets nederste Del. Den Længdeforskel mellem de to Kløver- arters Kroner, som er saa ubelejlig for Bien, maa være højst ube- tydelig ; thi det er bleven mig forsikret, at naar man har slaaet Rød- kløveren, saa bliver det andet Hold Blomsterhoveder noget mindre, og de besøges af mange Bier. Jeg ved ikke, om dette nøjagtigt for- holder sig saaledes, og jeg ved heller ikke, om man tør stole paa føl- gende offentligt fremkomne Beretning, nemlig at den liguriske Bi, der almindelig anses for en simpel Varietet af den almindelige Bi, med hvilken den uden nogen Vanskelighed krydses, skal være i Stand til at naa og opsuge Rødkløverens Honningdug. I et Land, hvor denne Slags Kløver fandtes i Mængde, maatte det saaledes være yderst fordelagtigt for Bien at have en lidt længere eller noget anderledes bygget Snabel. Paa den anden Side, da denne Kløvers Frugtbarhed er absolut afhængig af, at dens Blomster bliver søgt, vilde det, der- som nu Humlebierne blev sjældne i en eller anden Egn, være til stor Fordel for Planten der at have en kortere eller dybere fliget Krone, saa at den almindelige Bi kunde komme til at suge af dens Blomster. Saaledes kan jeg forstaa, at en Blomst og en Bi-Art, enten samtidig eller den ene efter den anden, ganske langsomt kunde blive omformede og afpassede efter hinanden paa den mest fuld- komne Maade derved, at alle de Individer, der frembød saadanne smaa Bygningsforskelligheder, som var begge Organismer tjenlige, stadig blev bevarede. Jeg ved helt vel, at der mod denne Teori om Kvalitetsvalget, som jeg ovenfor har oplyst ved nogle tænkte Eksempler, at der mod den kan gøres de samme Indvendinger, som man i Begyndelsen rykkede frem med imod Hr. Charles Lyells stolte Syn paa „Jordens Foran- dringer i den nyere Tid, til Belysning af Geologien“ ; men nu til Dags hører vi sjælden de Naturkræfter, som den Dag i Dag er i Virksomhed, omtalt som ubetydelige eller intet formaaende over- for Uddybning af de dybeste Dale eller overfor Dannelsen af lange Rækker af Klipper. Kvalitetsvalget virker kun ved at bevare og samle saadanne smaa nedarvede Modifikationer, som er heldbrin-