Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
102
af Humlebien, saa hele Agre med Rødkløver forgæves indbyder den
almindelige Bi til at tage for sig af deres store Mængde af kostelig
Honningdug. At Bien i høj Grad ynder denne Honningdug, er gan-
ske vist, thi jeg har ofte, men kun om Efteraaret, set mange Bier
suge af Blomsterne gennem Huller, der af Humlebierne var bidt
i Kronrørets nederste Del. Den Længdeforskel mellem de to Kløver-
arters Kroner, som er saa ubelejlig for Bien, maa være højst ube-
tydelig ; thi det er bleven mig forsikret, at naar man har slaaet Rød-
kløveren, saa bliver det andet Hold Blomsterhoveder noget mindre,
og de besøges af mange Bier. Jeg ved ikke, om dette nøjagtigt for-
holder sig saaledes, og jeg ved heller ikke, om man tør stole paa føl-
gende offentligt fremkomne Beretning, nemlig at den liguriske Bi,
der almindelig anses for en simpel Varietet af den almindelige Bi,
med hvilken den uden nogen Vanskelighed krydses, skal være i Stand
til at naa og opsuge Rødkløverens Honningdug. I et Land, hvor denne
Slags Kløver fandtes i Mængde, maatte det saaledes være yderst
fordelagtigt for Bien at have en lidt længere eller noget anderledes
bygget Snabel. Paa den anden Side, da denne Kløvers Frugtbarhed
er absolut afhængig af, at dens Blomster bliver søgt, vilde det, der-
som nu Humlebierne blev sjældne i en eller anden Egn, være til
stor Fordel for Planten der at have en kortere eller dybere fliget
Krone, saa at den almindelige Bi kunde komme til at suge af dens
Blomster. Saaledes kan jeg forstaa, at en Blomst og en Bi-Art, enten
samtidig eller den ene efter den anden, ganske langsomt kunde
blive omformede og afpassede efter hinanden paa den mest fuld-
komne Maade derved, at alle de Individer, der frembød saadanne
smaa Bygningsforskelligheder, som var begge Organismer tjenlige,
stadig blev bevarede.
Jeg ved helt vel, at der mod denne Teori om Kvalitetsvalget, som
jeg ovenfor har oplyst ved nogle tænkte Eksempler, at der mod den
kan gøres de samme Indvendinger, som man i Begyndelsen rykkede
frem med imod Hr. Charles Lyells stolte Syn paa „Jordens Foran-
dringer i den nyere Tid, til Belysning af Geologien“ ; men nu til
Dags hører vi sjælden de Naturkræfter, som den Dag i Dag er i
Virksomhed, omtalt som ubetydelige eller intet formaaende over-
for Uddybning af de dybeste Dale eller overfor Dannelsen af lange
Rækker af Klipper. Kvalitetsvalget virker kun ved at bevare og
samle saadanne smaa nedarvede Modifikationer, som er heldbrin-