Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
103
gende for det bevarede Væsen; og ligesom den moderne Geologi
næsten har banlyst den Maade at se Sagen paa, som f. Eks. viser
sig i at forklare en stor dyb Dal som frembragt af en enkelt diluvial
Bølge, saaledes vil Kvalitetsvalget, saafremt det er et virkelig sandt
Princip, banlyse enhver Tro paa en fortsat Skabelse af ny organiske
Væsener og paa enhver stor og pludselig Modifikation af deres Byg-
ningsforhold.
Krydsning indenfor Arten.
Her maa jeg gøre en kort Digression. Det er naturligvis indly-
sende, at af Dyr og Planter med adskilte Køn maa der altid være
to Individer medvirkende (her undtages de mærkelige og ikke helt
forstaaede Tilfælde af Parthenogenesis *) for at bringe en Fødsel
istand; men for Hermafroditernes **) Vedkommende er dette langt-
fra indlysende. Der er ikke desto mindre Grund til at tro, at der hos
alle Hermafroditer er to Individer, som enten tilfældigvis eller sæd-
vanligt virker sammen for at reproducere Arten. Denne Synsmaade
blev først fremført af Andrew Knight, senere af Sprengel og Køl-
reuter. Vi skal snart se dens Vigtighed; men jeg maa her behandle
Emnet yderst kort, skønt jeg har Materiale nok til at behandle det
i al Udførlighed. Alle Hvirveldyr, alle Insekter og nogle andre store
Dyreklasser parres for hver Fødsel. Nye Undersøgelser har meget
formindsket Antallet paa de Væsener, der antoges at være Herma-
froditer, og af de virkelige Hermafroditer er der et stort Antal som
parres, d. v. s. at to Individer regelmæssigt forener sig for Repro-
duktionens Skyld, hvilket er alt, hvad vi behøver. Men der er endnu
blandt Dyrene mange Hermafroditer, som ganske vist ikke parres
sædvanligt, og det større Flertal af Planterne er Hermafroditer.
Hvad Grund er der, kunde man sige, til i disse Tilfælde at for-
mode, at to Individer nogensinde virker sammen for Reproduktio-
nens Skyld? Da det her er umuligt at gaa ind paa Enkeltheder,
nødes jeg til at tage min Tilflugt til nogle almindelige Betragtninger.
*) Parthenogenesis ø: Jomfrufødsel kalder man saadanne Tilfælde, hvor
der uden nogen foregaaende Befrugtning fremkommer Afkom. O. A.
**) Hermafroditer er saadanne Væsener, som baade har de mandlige
og de kvindelige Kønsdele. Tvekønnethed. O. A.