Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
103 gende for det bevarede Væsen; og ligesom den moderne Geologi næsten har banlyst den Maade at se Sagen paa, som f. Eks. viser sig i at forklare en stor dyb Dal som frembragt af en enkelt diluvial Bølge, saaledes vil Kvalitetsvalget, saafremt det er et virkelig sandt Princip, banlyse enhver Tro paa en fortsat Skabelse af ny organiske Væsener og paa enhver stor og pludselig Modifikation af deres Byg- ningsforhold. Krydsning indenfor Arten. Her maa jeg gøre en kort Digression. Det er naturligvis indly- sende, at af Dyr og Planter med adskilte Køn maa der altid være to Individer medvirkende (her undtages de mærkelige og ikke helt forstaaede Tilfælde af Parthenogenesis *) for at bringe en Fødsel istand; men for Hermafroditernes **) Vedkommende er dette langt- fra indlysende. Der er ikke desto mindre Grund til at tro, at der hos alle Hermafroditer er to Individer, som enten tilfældigvis eller sæd- vanligt virker sammen for at reproducere Arten. Denne Synsmaade blev først fremført af Andrew Knight, senere af Sprengel og Køl- reuter. Vi skal snart se dens Vigtighed; men jeg maa her behandle Emnet yderst kort, skønt jeg har Materiale nok til at behandle det i al Udførlighed. Alle Hvirveldyr, alle Insekter og nogle andre store Dyreklasser parres for hver Fødsel. Nye Undersøgelser har meget formindsket Antallet paa de Væsener, der antoges at være Herma- froditer, og af de virkelige Hermafroditer er der et stort Antal som parres, d. v. s. at to Individer regelmæssigt forener sig for Repro- duktionens Skyld, hvilket er alt, hvad vi behøver. Men der er endnu blandt Dyrene mange Hermafroditer, som ganske vist ikke parres sædvanligt, og det større Flertal af Planterne er Hermafroditer. Hvad Grund er der, kunde man sige, til i disse Tilfælde at for- mode, at to Individer nogensinde virker sammen for Reproduktio- nens Skyld? Da det her er umuligt at gaa ind paa Enkeltheder, nødes jeg til at tage min Tilflugt til nogle almindelige Betragtninger. *) Parthenogenesis ø: Jomfrufødsel kalder man saadanne Tilfælde, hvor der uden nogen foregaaende Befrugtning fremkommer Afkom. O. A. **) Hermafroditer er saadanne Væsener, som baade har de mandlige og de kvindelige Kønsdele. Tvekønnethed. O. A.