Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
105
ske som Kamelhaarspensler*), og det er for at sikre Befrugtningen
fuldkommen nok: blot lige at berøre den ene Blomsts Støvknap og
saa den andes Ar med den samme Pensel. Man maa imidlertid ikke
antage, at Bierne saaledes vil frembringe en Mængde Bastardformer
mellem de forskellige Arter; thi dersom- man paa den samme Pensel
tager Plantens egne Støvkorn og Støvkorn fra en anden Art, saa vil
det første virke saa overvejende stærkt, at det altid, og det fuld-
stændigt, vil (som Gärtner har vist det) udslette enhver Paavirk-
ning af det fremmede Støvkorn.
I de Tilfælde, hvor Blomstens Støvdragere pludselig springer
over mod Støvvejen eller en efter en langsomt bøjer sig over mod
den, synes Planen ene og alene at være den: at sikre Selvbefrugt-
ning ; og uden Tvivl hjælper hin Anordning ogsaa til at naa dette
Maal; men ofte fordres Insekternes Mellemkomst, for at Støvdra-
gerne skal springe frem, saaledes som Kölreuter har vist det for
Berberissens Vedkommende. Om denne Slægt, der særlig synes at
være anlagt paa Selvbefrugtning, er det imidlertid bekendt, at hvis
man planter nær beslægtede Former eller Varieteter nær ved hver-
andre, saa krydses de indbyrdes i en saadan Udstrækning, at det
næppe er muligt at faa noget Frø af dem, som ikke giver Bastard-
former. I mange andre Tilfælde er det saa langt fra, at der er
truffet Foranstaltninger til Hjælp for Selvbefrugtning, at der tvært-
imod (hvad jeg kunde vise ved Beretninger fra C. C. Sprengel,
Hildebrand og da ogsaa ved egne Iagttagelser) er egne Indretninger,
som ligefrem forhindrer Arret fra at modtage Støvkorn fra sin egen
Blomst. Hos Lobelia fulgens er der f. Eks. en virkelig smuk og ud-
arbejdet Konstruktion, ved hvilken alle de talrige Støvkorn fejes ud
af hver Blomsts sammenvoksede Støvknapper før Blomstens Ar er
rede til at modtage Støvet; og da disse Blomster aldrig, i det mind-
ste ikke i min Have, besøges af Insekter, sætter de ikke Frø, end-
skønt jeg ved at overføre en Blomsts Støv paa en anden Blomsts Ar
fik spiredygtigt Frø i Mængde, ligesom ogsaa en anden Lobelia-Art,
der voksede lige ved Siden af, og som blev besøgt af Insekter, bar
mange Frø. Mange andre Blomster, hvor der ikke er slige meka-
niske Indretninger til at forhindre Blomstens Ar i at modtage sine
egne Støvkorn, hjælper sig dog alligevel (hvad C. C. Sprengel har
*) Man bruger ved kunstig Befrugtning Kamelhaarspensler til at over-
føre den ene Plantes Støvkorn paa den anden. O. A.