Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

106 vist, og hvad jeg kan bekræfte), derved nemlig, at enten Støvkornet bryder frem af Støvknapperne, før Arret er rede til at befrugtes, eller ogsaa derved, at Arret er rede før Støvkornet; disse Planter har saaledes i Virkeligheden adskilte Køn og maa derfor krydses. Det samme er Tilfældet med de indbyrdes dimorfe og trimorfe Plan- ter, til hvilke jeg tidligere har hentydet. Hvor mærkelige er ikke disse Forhold! Hvor besynderligt, at den samme Blomsts Ar og Støvkorn, skønt stillede hinanden saa nær, ligesom for at der netop skulde finde en Selvbefrugtning Sted, at de i saa mange Tilfælde slet ikke kommer hinanden til Nytte! Hvor simpelt forklares ikke disse Forhold, naar man har det Syn paa Sagen, at en Krydsning nu og da med et andet Individ er fordelagtigt eller uundgaaelig nød- vendigt for Planten! Hvor forskellige Varieteter af Kaal, Ræddiker, Løg og af nogle andre Planter kommer til at sætte Frø i Nærheden af hverandre, har jeg altid fundet, at et stort Flertal af de Planter, man faar ved dette Frø, bliver Bastarder. Jeg fik f. Eks. ved at saa Frø af forskel- lige Kaalvarieteter, der havde vokset i Nærheden af hverandre, 233 Planter, af hvilke kun 78 kunde henføres til de forskellige Varieteter, og selv disse 78 var tvivlsomme nok. Og dog er enhver Kaalblomsts Støvvej omgivet ikke blot af sine egne seks Støvdra- gere, men ogsaa af dem, de mange andre Blomster, som sidder paa samme Plante, har, og hver enkelt Blomsts Støvkorn kommer let paa dens eget Ar uden nogen Medvirken af Insekter; thi jeg har fundet, at en Plante, der var aldeles beskyttet mod disse Dyr, frem- bragte det fulde Antal Skulper. Hvoraf kom det da, at saa stort et Antal af Planterne var Bastarder? Jeg har en Mistanke om, at det kommer af, at en forskellig Varietets Støvkorn har større Indfly- delse end Blomstens eget, og at dette kan henføres under den store Lov, at der kommer noget godt ud af, at forskellige Individer af samme Art krydses med hinanden. Naar forskellige Arter krydses, saa er Forholdet ganske det modsatte, thi en Plantes eget Støv har næsten altid større Indflydelse end fremmed Støv; men vi skal kom- me tilbage til dette Emne i et senere Kapitel. Man kunde gøre den Indvending, at Støvet hos et stort Træ, der var bedækket med utallige Blomster, sjældent kunde blive bragt fra Træ til Træ og for det meste kun fra Blomst til Blomst paa samme Træ, og endvidere at Blomsterne paa et og samme Træ kun