Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
107 i en vis indskrænket Forstand kan betragtes som forskellige Indi- vider. Jeg tror, at dette er en meget kraftig Indvending, men Na- turen har saa at sige forekommet den ved at give Træerne en stærk Tendens til at frembringe Blomster med adskilt Køn. Naar Kønnene er adskilt, kan vi, skønt Han- og Hunblomster kan forekomme paa samme Træ, indse, at der stadig maa føres Støvkorn fra Blomst til Blomst, og dette vil give Støvkornene større Udsigt til lejligheds- vis at blive bragt fra Træ til Træ. At Træer, tilhørende alle mulige Arter, oftere har Kønnene adskilt, end de ikke træagtige Planter, ser jeg holder Stik her i Landet; og paa min Anmodning har Dr. Hooker taget sig for at undersøge, hvorledes det i denne Henseende forholdt sig med Ny-Zeelands Træer, Dr. Asa Gray har gjort det samme for de forenede Staters Vedkommende, og Resultatet blev det, jeg havde ventet. Paa den anden Side har Dr. Hooker nylig underrettet mig om, at han har fundet, at Reglen ikke passer for Avstraliens Vedkommende*); jeg har forøvrigt ganske simpelt med- taget disse Bemærkninger om Træernes Køn for at henlede Op- mærksomheden paa Spørgsmaalet. Giver vi os nu ogsaa til at se lidt paa Dyrene, saa finder vi, at der er nogle Hermafroditer, der tilhører Landjorden, saaledes som Land-Bløddyr og Regnorme, men de parres alle. Vi kan forstaa denne mærkelige Kendsgerning, som staar i saa stærk Modsætning til Landplanterne ifald vi antager, at en Krydsning nu og da er uund- gaaelig nødvendig, ved at se hen til det Medium, i hvilket de nævnte Dyr lever, og til det befrugtede Elements Natur; thi vi kender ingen Maader, paa hvilke — i Analogi med Insekternes og Vindens Virk- somhed overfor Planterne der nu og da kunde blive sat en Kryds- ning i Scene mellem vore Dyr. Her maa der to Individers Samvirken til. Blandt de Dyr, der lever i Vandet, er der mange Hermafroditer, der befrugter sig selv; men her har vi Strømningerne i Vandet, og *) Som jeg tror, forklares Avstraliens Fattigdom paa Træer med ad- skilt Køn ganske simpelt ved at sammenstilles med den af Darwin (nær- værende Værk Side 100 udtalte Formodning om, at der i Planteriget er en Bestræbelse hen imod Særkønnethed. Det er da indlysende, at hvis der virkelig er en saadan Bestræbelse, saa maa der i tidligere Jordperioder have været færre særkønnede Planter eller, da det synes at være Træerne, der gaar i Spidsen for Bestræbelsen, færre særkønnede Træer. Men nu hører Avstraliens Flora til en tidligere Jordperiode end den øvrige Verdens, altsaa derfor har den færre særkønnede Træer. O. A.