Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

9 Kapitel skal vi betragte, hvorledes de geologiske Lags Organismer følger paa hverandre i Tid; i det ellevte og tolvte Kapitel, Orga- nismernes geografiske Udbredelse gennem Rummet; i det trettende, deres Klassifikation eller indbyrdes Slægtskab baade som udvoksne og som Fostre. Sidste Kapitel bliver en kort Rekapitulation af hele Værket i Forbindelse med nogle faa Slutningsbemærkninger. Man vilde ikke forbavses over, at der endnu er saa meget ufor- klaret angaaende Arternes og Afarternes Oprindelse, naar man tog tilbørligt Hensyn til, i hvor høj Grad vi er uvidende om de Væse- ners indbyrdes Forhold, der lever rundt omkring os. Hvem kan sige os, hvorfor en Art er vidt udbredt i utallige Eksemplarer, medens en nærstaaende Art kun forekommer sjældent indenfor meget snæv- re Grænser ? Og dog er disse Forhold af den højeste Vigtighed, thi de bestemmer enhver Organismes Stilling i Nutiden og dens Om- ændring og Held i Fremtiden. Endnu mindre ved vi om Forholdet mellem de Organismer, der har befolket Jorden under de mange forbigangne geologiske Perioder. Om endskønt meget er dunkelt og længe vil forblive dunkelt, har jeg dog, efter at have studeret saa forsigtigt og sluttet saa upartisk, som det har været mig muligt, in- gen Tvivl om, at den Synsmaade, de fleste Naturforskere har og som jeg selv tidligere havde — den nemlig, at hver Art er Resultatet af en særlig Skabelsesakt — er falsk. Jeg er aldeles overbevist om, at Arterne ikke er uforanderlige, men at de, der hører til, hvad man kalder samme Slægt, er Efterkommere i lige Linie af en anden og i Almindelighed uddød Art, ganske som de almindeligt anerkendte Varieteter af en Art er denne Arts Efterkommere. Endvidere er jeg overbevist om, at Naturens Vælgen har været det væsentligste, men ikke eneste Middel til Omændringerne.