Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

8 at der i det mindste er Mulighed for en Mængde arvelige Varierin- ger, og hvad der er lige saa vigtigt eller endnu vigtigere, vi skal se, hvor stor Magt Mennesket ved sin Udvælgelse har til ligesom at ophobe de paa hinanden følgende Smaavarieringer. Jeg vil derpaa gaa over til Arternes Foranderlighed i Naturtilstanden; men uhel- digvis bliver jeg nødt til at behandle dette Punkt alt for kort, da det kun kan behandles fyldestgørende ved at give hele lange Lister af Eksempler; alligevel skal vi faa Lejlighed til at se, hvilke de Om- stændigheder er, der mest begunstiger Varieringen. Det følgende Kapitel vil omhandle den Kamp for Tilværelsen, som raser mellem alle Jordens organiske Væsener, og som er en nødvendig Følge af det store Forhold, hvorefter Tilvæksten foregaar. Dette er Mal- thus’s Lære*) anvendt paa hele Dyre- og Planteriget. Da der fødes mange flere Individer, end Livet kan rumme, og da der følgelig her- sker en stadig Kamp for Tilværelsen, er det klart, at et Væsen, som afviger fra Arten paa en gunstig Maade, selv om det end er nok saa ubetydeligt, vil have størst Udsigt til at klare sig under Livets sammensatte og ofte vekslende Vilkaar, og bliver saaledes udvalgt af Naturen selv. Ifølge Arvelighedens stærke Lov vil en saadan udvalgt Varietet være tilbøjelig til at overføre sin nye, æn- drede Form paa Afkommet. I det fjerde Kapitel vil dette Naturvalgets Væsen blive om- handlet nogenlunde udførligt, og vi skal da tillige se, hvorledes dette Valg næsten uundgaaeligt maa foraarsage de mindre forbedrede Formers Uddøen og føre til, hvad jeg har kaldt Karakterdivergens. Det næste Kapitel vil omhandle Varieringens indviklede og lidet kendte Love. I de fire følgende Kapitler omtales de største og mest iøjnefaldende Indvendinger mod Teorien; nemlig; for det første, hvordan en simpel Organisme eller et usammensat Organ kan blive forbedret og fuldkommengjort til en højt udviklet Organisme eller et meget sammensat Organ; for det andet, Instinktet eller Dyrenes sjælelige Evner; for det tredie, Hybriditet eller Arternes Goldhed og Varieteternes Frugtbarhed i Krydsningstilfælde, og endelig for det fjerde, Ufuldstændigheden af vor geologiske Viden. I det næste *) Malthus (født 1766) opstillede i sit Værk: „essay on the principle of population“ 1798 den Sætning, at Folkemængden stiger i geometrisk Pro- gression (f. Eks. 7, 14, 28, 56, 112 ...), medens Levnedsmidlerne kun stiger i aritmetisk (f. Eks. 7, 9, 11, 13, 15 ...). O. A.