Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
indbyrdes Slægtskab, deres Fostertilstande, deres geografiske Ud- bredelse, deres Rækkefølge i de geologiske Lag og andre saadanne Kendsgerninger, kunde komme til den Slutning, at Arterne ikke er skabt uafhængigt af hverandre, men at den ene Art nedstammer fra den anden, ligesom en Varietet nedstammer fra en Art. En saa- dan Slutning vilde ikke desto mindre, selv om den var vel begrun- det, være utilfredsstillende, indtil det kunde vises, hvorledes de utal- lige Arter, der opfylder Jorden, er blcven modificerede, saaledes at de opnaaede den Fuldkommenhed i Bygning og den Afpassethed efter Forholdene, som vi med Rette beundrer. Naturforskerne taler altid om ydre Betingelser, om Klima, Næring o. s. v., som de eneste tænkelige Aarsager til Varieringer. I en vis indskrænket Forstand kan dette, som vi senere skal se, være rigtigt; men det er urime- ligt at ville gøre f. Eks. Spættens Bygning, hvor alt, Fødder, Hale, Næb og Tunge er saa vidunderlig vel skikket til at fange Insekterne under Træets Bark, at ville gøre alt dette til et Resultat af rent ydre Betingelser. Og nu Misteltenen, som suger sin Næring af visse bestemte Træer, som fordrer visse Fugles Mellemkomst for at faa sine Frø spredt, og som endelig, da dens Blomster er særkønnede, absolut maa have visse Insekter til at bringe Støvkornene fra den ene Blomst til den anden, — vilde det ikke være urimeligt at for- klare denne Snylteplantes Bygning og dens Forhold til de nævnte organiske Væsener som Virkninger af ydre Betingelser, af Vane el- ler af Plantens egen Villen? Det er derfor af største Vigtighed at faa en klar Forestilling om de Maader, hvorpaa Organismerne modificeres og deres Leve- vis lempes efter Forholdene. Da jeg begyndte mine Iagttagelser, forekom det mig sandsynligt, at et omhyggeligt Studium af Hus- dyrene og de dyrkede Planter var det, der nærmest vilde hidføre en Løsning af denne dunkle Opgave. Jeg blev heller ikke skuffet; i dette og alle andre vanskelige Tilfælde har jeg fundet, at vort Kendskab til Husdyr og dyrkede Planter, hvor ringe det end er, dog altid er den bedste og sikreste Ledetraad. Saa endskønt den Art af Studier i Almindelighed er bleven meget forsømt af Naturfor- skerne, vover jeg dog at vedkende mig det som min Overbevisning, at man ikke noksom kan lægge Vægt herpaa. Det er ifølge denne min Anskuelse, at jeg helliger dette Værks første Kapitel til Husdyrene og de dyrkede Planter. Vi skal da se,