Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
120
ledes da ogsaa til at remplacere de mindre udprægede Varieteter;
—- og naar Varieteter er bleven meget forskellige fra hverandre,
faar de Rang af Arter.
Sandheden af den Lov, at jo større Forskel, der er mellem Or-
ganismernes Bygning, desto flere af dem kan der leve paa samme
Sted, har man tidt nok Lejlighed til at overbevise sig om i Naturen.
Paa et temmelig lille Strøg, særlig et saadant, som ligger aabent for
Indvandring, og hvor Kampen mellem Individ og Individ maa være
streng, finder vi altid, at Beboerne er meget forskelligartede. Jeg
fandt f. Eks., at et Stykke Jord, der var tre Fod paa den ene Led
og fire paa den anden, og som i mange Aar havde været udsat for
nøjagtig de samme Betingelser, var bedækket af tyve Plantearter,
og disse hørte til atten Slægter og til otte Ordener, hvilket noksom
viser, hvor meget disse Planter afveg fra hverandre. Forholdet er
det samme med Planter og Insekter paa smaa Øer med ensformig
Natur eller i smaa Ferskvandssamlinger. Landmænd finder, at de har
størst Udbytte ved at dyrke Planter, der hører til de mest for-
skellige Ordener efter hverandre (Vekseldrift). Naturen bruger,
hvad man kunde kalde: simultan Vekseldrift. De fleste Dyr og
Planter, som lever ganske nær ved et hvilket som helst lille Stykke
Jord, kunde leve paa det (forudsat at dets Natur ikke var særlig
ejendommelig) og kunde siges at stræbe af yderste Evne efter
at leve der; men vi har set, at hvor de kommer til at rivalisere
stærkest med hverandre, der bestemmer de Fordele, der er ved,
at Bygningsforholdene er meget forskellige (i Forbindelse med de
hermed følgende Forskelligheder i Konstitution og Sædvaner), at
de Beboere, der saaledes nærmest støder sammen med hverandre,
i Reglen skal høre til hvad vi kalder forskellige Slægter og Or-
dener.
Det samme Princip gør sig gældende, naar Talen er om Menne-
skets Virksomhed i Retning af Planters Naturalisering i fremmede
Lande. Man kunde have ventet, at de Planter, som havde størst
Held til at blive naturaliserede et eller andet Sted, i Almindelighed
havde været nær beslægtede med de indfødte Planter, idet saa-
danne ofte opfattes som særlig skabt for og lempede efter deres
Hjemstavn. Man kunde maaske ogsaa have ventet, at naturaliserede
Planter vilde have tilhørt nogle faa Grupper, der særlig var tillem-
pede efter visse Lokaliteter i deres nye Hjem. Men det forholder sig