Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

120 ledes da ogsaa til at remplacere de mindre udprægede Varieteter; —- og naar Varieteter er bleven meget forskellige fra hverandre, faar de Rang af Arter. Sandheden af den Lov, at jo større Forskel, der er mellem Or- ganismernes Bygning, desto flere af dem kan der leve paa samme Sted, har man tidt nok Lejlighed til at overbevise sig om i Naturen. Paa et temmelig lille Strøg, særlig et saadant, som ligger aabent for Indvandring, og hvor Kampen mellem Individ og Individ maa være streng, finder vi altid, at Beboerne er meget forskelligartede. Jeg fandt f. Eks., at et Stykke Jord, der var tre Fod paa den ene Led og fire paa den anden, og som i mange Aar havde været udsat for nøjagtig de samme Betingelser, var bedækket af tyve Plantearter, og disse hørte til atten Slægter og til otte Ordener, hvilket noksom viser, hvor meget disse Planter afveg fra hverandre. Forholdet er det samme med Planter og Insekter paa smaa Øer med ensformig Natur eller i smaa Ferskvandssamlinger. Landmænd finder, at de har størst Udbytte ved at dyrke Planter, der hører til de mest for- skellige Ordener efter hverandre (Vekseldrift). Naturen bruger, hvad man kunde kalde: simultan Vekseldrift. De fleste Dyr og Planter, som lever ganske nær ved et hvilket som helst lille Stykke Jord, kunde leve paa det (forudsat at dets Natur ikke var særlig ejendommelig) og kunde siges at stræbe af yderste Evne efter at leve der; men vi har set, at hvor de kommer til at rivalisere stærkest med hverandre, der bestemmer de Fordele, der er ved, at Bygningsforholdene er meget forskellige (i Forbindelse med de hermed følgende Forskelligheder i Konstitution og Sædvaner), at de Beboere, der saaledes nærmest støder sammen med hverandre, i Reglen skal høre til hvad vi kalder forskellige Slægter og Or- dener. Det samme Princip gør sig gældende, naar Talen er om Menne- skets Virksomhed i Retning af Planters Naturalisering i fremmede Lande. Man kunde have ventet, at de Planter, som havde størst Held til at blive naturaliserede et eller andet Sted, i Almindelighed havde været nær beslægtede med de indfødte Planter, idet saa- danne ofte opfattes som særlig skabt for og lempede efter deres Hjemstavn. Man kunde maaske ogsaa have ventet, at naturaliserede Planter vilde have tilhørt nogle faa Grupper, der særlig var tillem- pede efter visse Lokaliteter i deres nye Hjem. Men det forholder sig