Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

119 at udfylde mange og vidt forskellige Pladser i Naturens Hushold- ning, og derved blev de altsaa i Stand til at tiltage i Individantal. Det er let at se dette, naar vi har Dyr med simple Livsvaner for os. Lad os f. Eks. tage et kødædende Pattedyr, som for længe siden har naaet et saa stort Individantal, som Landet kan rumme; dersom dets Individantal forøges i dets almindelige naturlige For- hold kan der dog, hvis der ikke sker nogen Forandring med Livs- betingelserne i Landet, kun blive Tale om en virkelig Tilvækst i Antal derved, at Dyrets Afkom varierer paa en saadan Maade, at det kan tilvende sig Pladser, der for Øjeblikket er besat af andre Dyr. Dette kunde jo f. Eks. gaa til paa den Maade, at nogle af dem blev i Stand til at leve af en ny Slags Bytte, enten dødt eller le- vende, eller at nogle af dem fik nye Opholdssteder, f. Eks. klav- rede i Træerne eller levede i Vandet, eller endelig derved, at nogle af dem mindre udelukkende blev kødædende. Jo mere Afkommet af disse vore kødædende Dyr forandrede sig med Hensyn til Sæd- vaner og Bygning, jo flere Pladser vilde de blive i Stand til at ud- fylde. Hvad der i saa Henseende gælder om et Dyr, gælder om alle Dyr til alle Tider, forudsat at de varierer; thi ellers kan Kvali- tetsvalget intet udvirke. Saaledes forholder det sig ogsaa med Plan- terne. Ved Forsøg er det bleven godtgjort, at dersom man besaar et Stykke Jord med en Art Græs, og en lignende Plet med flere Arter, der tilhører bestemt adskilte Græsslægter, saa avler man et større Antal Planter og en større Vægt Hø paa det sidste Jordstykke. Det samme har vist sig at være Tilfældet, naar man saaede en Hvede- varietet paa et Stykke Jord og en Blanding af Hvedevarieteter paa et andet lige saa stort Stykke. Derfor vilde — dersom en eller anden Græsart gav sig til at variere, og saa de Varieteter, der afveg fra hverandre paa i det hele taget samme Maade, som bestemt adskilte Arter og Slægter af Græsser afviger fra hverandre, stadig var ble- ven udvalgt — et temmelig stort Antal Individer af denne Græsart, (dens modificerede Afkom med indbefattet) kunde leve paa et og samme Jordstykke. Vi ved helt vel, at hver enkelt Græsart og Græs- varietet hvert Aar udsaar næsten utallige Frø og saaledes, som man kunde sige, af yderste Evne stræber efter at forøge sit Individantal. Som Følge heraf vil, i Løbet af mange tusinde Generationer, den mest udprægede Varietet af en eller anden Græsart altid have størst Udsigt til at holde sig i Live og til at tiltage i Individantal og saa-