Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Vi finder da ogsaa her noget ganske analogt. Man vil indrømme, at saa forskellige Racer som Korthorns- og Hereford-Kvæget, Væd- deløbsheste og Heste til svært Trækbrug og de forskellige Sorter Duer o. s. v., aldrig har kunnet være bleven dannede ved en ren tilfældig Ophobning af Varieringer i meget nærstaaende Karakterer, gennem mange paa hinanden følgende Generationer. I Praksis er Forholdet f. Eks. dette: en Liebhaver bliver slaaet ved, at en Due har et Næb, der er lidt kortere end det sædvanlige; en anden Lieb- haver bliver slaaet ved, at en Due har et Næb, der er lidt længerere end det sædvanlige, og efter det bekendte Princip, at „Liebhavere hverken vil eller kan beundre en Form, der følger den gyldne Mid- delvej, men tværtimod sætter Pris paa det mest yderliggaaende“, giver de sig begge til (saaledes som det virkelig er hændt med Tumlerens Underracer) at udvælge og tillægge Fugle med længere og længere Næb eller med kortere og kortere Næb. Vi kunde f. Eks. ogsaa antage, at i en længst forsvunden Tid en Mand foretrak de Heste, der var de hurtigste, en anden, de, der var de stærkeste og mest firskaarne. Forskellighederne vil i Begyndelsen- have været meget smaa, men i Tidernes Løb vil, derved at nogle Opdrættere stadig udvalgte de hurtigste Heste og andre de stærkeste, Forskel- lighederne blive større og større, og der vil være dannet to Under- racer; endelig vil disse, efter at der er gaaet nogle Aarhundreder, være bleven til to holdbare og vel adskilte Racer. Efter som For- skellen langsomt blev større og større, vil man have bekymret sig mindre om de svagere udprægede Dyr, der hverken var meget stærke eller meget hurtige, og disse vil da forsvinde. Her ser vi da i Menneskets Frembringelser det, man kunde kalde Divergens- principet, virke paa den Maade, at det faar Forskelligheder, der i Begyndelsen er saa smaa, at man næppe kan bemærke dem, til sta- dig at blive større og større, og derved faar det da ogsaa Racerne til at fjerne sig mere og mere baade fra hinanden indbyrdes og fra deres fælles Stamform. Men, kunde man spørge, hvorledes kan et analogt Princip kom- me til at virke ude i Naturen? Jeg tror at det baade kan virke og virkelig ogsaa virker meget eftertrykkeligt (skønt det varede længe, førend jeg kunde se hvorledes), nemlig ganske simpelt saaledes: at jo mere Efterkommerne af en eller anden Art blev forandrede i Bygning, Konstitution og Sædvaner, jo bedre blev de skikkede til