Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
117
ninge og søge at udrydde dem. Den samme Udryddelsesproces gen-
finder vi blandt Husdyr og dyrkede Planter, og her iværksættes
Udryddelsen derved, at Mennesket udvælger de forbedrede For-
mer. Der kunde anføres mange mærkelige Eksempler, som viser,
hvor hurtigt nye Racer af Hornkvæg, Faar og andre Dyr og Varie-
teter af Blomster erobrer ældre og ringere Sorters Plads. Det er
saaledes historisk, at det gamle sorte Kvæg i Yorkshire blev afløst
af det langhornede, og at dette igen „blev fejet bort af det kort-
hornede“ (jeg citerer her en agronomisk Skribents Ord) „ligesom af
en dræbende Landfarsot“.
Karakterdivergens.
Det Princip, som jeg har givet denne Betegnelse, er af meget
stor Betydning og forklarer, som jeg tror, adskillige vigtige For-
hold. For det første afviger Varieteter, selv de, der er stærkt ud-
prægede og har noget af en Arts Karakter, — hvad der i mange
Tilfælde viser sig ved de frugtesløse Forsøg paa at faa dem klas-
sificerede — dog ganske vist langt mindre fra hverandre indbyr-
des, end gode og vel adskilte Arter gør det. Ikke desto mindre
er det mit Syn paa Sagen, at Varieteter er Arter, der er i Færd med
at omdannes eller er, som jeg tidligere har kaldt dem: begyndende
Arter. Hvorledes vokser da nu den mindre Forskel mellem Va-
rieteterne til den større Forskel mellem Arterne? At dette er noget,
der jævnlig hændes, kan vi slutte deraf, at de fleste af Naturens utal-
lige Arter frembyder meget udprægede Forskelligheder; medens
Varieteterne (efter vor Antagelse fremtidige stærkt udprægede Ar-
ters Prototyper og Stamformer) frembyder smaa og svagt adskilte
Forskelligheder. Det blotte Tilfælde kunde faa en Varietet til at af-
vige fra dens Stamform i en eller anden Karakter og kunde saa
igen faa den herved dannede nye Varietets Afkom til at afvige fra
dens Stamform i netop den samme Karakter og i en endnu højere
Grad; men dette alene kunde alligevel aldrig forklare en saa al-
mindelig og saa stor Forskellighed, som den, der er mellem Ar-
terne i samme Slægt.
Jeg har, som det altid har været min Skik, søgt at kaste noget
Lys over Sagen ved at undersøge vore Husdyr og dyrkede Planter.