Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Hvorledes Kvalitetsvalget ved Hjælp af Karakterdivergens og Uddøen paavirker Former, der nedstammer fra samme Art. Af det ovenfor sagte, som har været meget sammentrængt, kan vi slutte, at en eller anden Arts modificerede Efterkommere vil blive stillet heldigere og heldigere, jo mere forskelligartet deres Byg- ning bliver, idet de herved sættes i Stand til at erobre Pladser, der er besatte af andre Væsener. Lad os nu se, hvorledes dette vel- gørende Princip, der kan afledes af Karakterdivergens, i Forbin- delse med Kvalitetsvalg og Uddøen, bærer sig ad med at virke. Den medfølgende Tavle vil hjælpe os til at forstaa dette temmelig indviklede Emne. Lad A til B forestille Arterne af en Slægt, som er stor i sin Hjemstavn; disse Arter antages at ligne hinanden ulige meget, saaledes som det i Almindelighed er Tilfældet i Naturen, og saaledes som det er antydet paa Tavlen ved, at Bogstaverne staar langt fra hinanden. Jeg sagde: en stor Slægt, fordi vi i det andet Kapitel har set, at gennemsnitlig flere af de store Slægters Arter varierer end af de smaa Slægters, og at de store Slægters Arter frembyder et større Antal af Varieteter. Vi har ogsaa set, at de Ar- ter, som er de almindeligste og de mest udbredte, varierer mere end de sjældne og lidet udbredte Arter. Lad A være en almindelig vidt udbredt og varierende Art, som hører til en Slægt, der er stor i sin Hjemstavn. De forgrenede, divergerende, punkterede, ulige lange Linier, som udgaar fra A, kan forestille dens varierende Afkom. Vi antager, at Varieringerne er j^derst smaa, men af den mest forskel- ligartede Natur, vi antager ikke, at de alle fremkommer samtidig, men ofte med lang Tids Mellemrum; heller ikke antager vi, at de alle holder sig lige længe. Kun de Varieringer, som paa en eller anden Maade er heldbringende, vil blive bevarede eller udvalgt af Naturen, og her kommer nu det velgørende Princip, som er afledt af Karakterdivergens, med i Betragtning; thi det vil i Almindelighed sørge for, at de mest forskellige eller mest divergerende Varieringer (paa Tavlen de yderste punkterede Linier) bliver bevarede og sam- lede ved Kvalitetsvalg. Hvor en punkteret Linie naar en af de vand- rette Linier og er betegnet ved et lille Bogstav med Tal-Index, der antager vi, at der er bleven samlet saa megen Variering, at der er bleven dannet en vel udpræget Varietet, en saadan, som vilde blive taget med i et systematisk Arbejde. Mellemrummene mellem de vandrette Linier paa Tavlen kan