Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
124
kan vel ogsaa ofte holde sig i lang Tid og kan frembringe, eller lade
være med at frembringe, mere end én modificeret Efterkommer;
thi Kvalitetsvalget vil altid handle i Overensstemmelse med de Ste-
ders Natur, som enten er ubesatte eller ikke fuldstændig besatte af
andre Væsener, og dette vil afhænge af uendelig indviklede For-
hold. Men dette er en Hovedregel: at jo mere forskelligartede i Byg-
ning en eller anden Arts Efterkommere kan blive gjort, jo flere
Pladser vil de være i Stand til at erobre, og desto stærkere vil
deres modificerede Afkom tiltage i Antal. Paa vor Tavle er Afstam-
ningslinien med regelmæssige Mellemrum brudt ved smaa Bog-
staver med Index, hvorved de Former betegnes, der efterhaanden
er bleven tilstrækkeligt udprægede til at anses for Varieteter; men
disse Brud er vilkaarlige og kunde have været anbragt paa andre
Steder, naar det blot var bleven taget i Betragtning, at Tidsrum-
mene maatte være saa lange, at der i dem havde kunnet samles et
tilstrækkelig stort Beløb af divergerende Variering.
Da alle de modificerede Efterkommere af en almindelig og
vidt udbredt Art, som hører til en stor Slægt, vil søge at blive
delagtige i de samme Fordele, som lod deres Stamform vinde i
Tilværelseskampen, saa vil de i Almindelighed saa vel tiltage i
Individantal som divergere i Karakter; dette er fremstillet paa
Tavlen ved de forskellige divergerende Grene, som udgaar fra A.
De modificerede Efterkommere af de finere og mere forbedrede
Forgreninger af Afstamningslinien vil rimeligvis ofte tilintetgøre de
tidligere og mindre forbedrede Forgreninger og indtage deres Plads;
dette er betegnet paa Tavlen ved, at nogle af de lavere Grene ikke
naar op til de øverste vandrette Linier. Jeg tvivler ikke om, at Mo-
difikationen jo i nogle Tilfælde vil være indskrænket til en enkelt
Afstamningslinie, og Antallet af Efterkommere vil ikke blive forøget,
endskønt Beløbet af divergerende Modifikation gerne kan være ble-
ven forøget i de paa hinanden følgende Generationer. Dette Forhold
vilde kunne fremstilles paa Tavlen derved, at man fjernede alle de
Linier, der udgaar fra A med Undtagelse af den fra a1 til a10. Paa
denne Maade har f. Eks. øjensynligt den engelske Væddeløbshest
og den engelske Hønsehund langsomt fjernet sig fra deres Stam-
formers Karakterer, uden at nogen af dem har dannet nye Side-
grene eller Racer.
Vi antager, at Arten A, efter at der er gaaet ti tusinde Genera-