Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
126 gaaet for sig, saa er der et andet Princip, der har spillet en vigtig Rolle med, nemlig Uddøen. Da Kvalitetsvalget i ethvert fuldt besat Land nødvendigvis virker derved, at den Form, der er bleven ud- valgt, paa en eller anden Maade er stillet heldigere i Kampen for Tilværelsen end de andre Former, saa vil der til enhver Tid hos de forbedrede Efterkommere af en Art være en stadig Tendens til at træde i Stedet for og udrydde deres Forgængere og deres oprin- delige Stamform. Thi man maa vel huske paa, at Rivaliseringen i Almindelighed vil være stærkest mellem de Former, der staar hin- anden nærmest i Sædvaner, Konstitution og Bygning. Derfor vil alle de Former, der staar mellem de tidligere og de senere Led i Ud- viklingsrækken, d. v. s. mellem de mindre og de mere forbedrede Former af en Art, saa vel som ogsaa den oprindelige Stamform selv, i Almindelighed være tilbøjelige til at uddø. Det samme vil sandsynligvis ogsaa være Tilfældet med mange hele sideordnede Linier, der vil blive besejrede af senere og forbedrede Linier. Der- som imidlertid en Arts modificerede Afkom kommer ind i et andet Strøg eller hurtigt bliver afpasset efter en eller anden ganske ny Lokalitet, hvor Afkom og Stamform ikke kommer til at rivalisere, kan de begge vedblive at eksistere. Dersom vi da altsaa antager, at det Beløb af Modifikation, som er fremstillet paa Tavlen, er stort nok, vilde Arten A og alle de første Varieteter være uddøde og være bleven afløst af otte nye Arter (au til m11), og I vilde være bleven afløst af seks (n11 til z14) nye Arter. Vi kan imidlertid gaa videre endnu. Vi antog, at de oprindelige Arter i vor Slægt lignede hverandre ulige meget, hvad der i Almin- delighed er Tilfældet i Naturen. Arten A er nærmere beslægtet med B, C, D end med de andre Arter, og Arten I mere beslægtet med G, H, K, L end med de andre. Disse to Arter A og I antoges og- saa at være meget almindelige og vidt udbredte Arter, saa at de oprindelig maa have været noget heldigere stillede end Slægtens andre Arter. Deres modificerede Efterkommere (i den fjorten tusin- de Generation fjorten i Tallet) vil rimeligvis have arvet nogle af de samme Fordele; de er endvidere bleven modificerede og forbedrede paa forskellig Maade paa hvert enkelt Udviklingstrin, saaledes at de er bleven afpassede efter mange Pladser i deres Lands Natur- husholdning. Det synes derfor at være højst rimeligt, at de vil have