Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
126
gaaet for sig, saa er der et andet Princip, der har spillet en vigtig
Rolle med, nemlig Uddøen. Da Kvalitetsvalget i ethvert fuldt besat
Land nødvendigvis virker derved, at den Form, der er bleven ud-
valgt, paa en eller anden Maade er stillet heldigere i Kampen for
Tilværelsen end de andre Former, saa vil der til enhver Tid hos
de forbedrede Efterkommere af en Art være en stadig Tendens til
at træde i Stedet for og udrydde deres Forgængere og deres oprin-
delige Stamform. Thi man maa vel huske paa, at Rivaliseringen i
Almindelighed vil være stærkest mellem de Former, der staar hin-
anden nærmest i Sædvaner, Konstitution og Bygning. Derfor vil alle
de Former, der staar mellem de tidligere og de senere Led i Ud-
viklingsrækken, d. v. s. mellem de mindre og de mere forbedrede
Former af en Art, saa vel som ogsaa den oprindelige Stamform
selv, i Almindelighed være tilbøjelige til at uddø. Det samme vil
sandsynligvis ogsaa være Tilfældet med mange hele sideordnede
Linier, der vil blive besejrede af senere og forbedrede Linier. Der-
som imidlertid en Arts modificerede Afkom kommer ind i et andet
Strøg eller hurtigt bliver afpasset efter en eller anden ganske ny
Lokalitet, hvor Afkom og Stamform ikke kommer til at rivalisere,
kan de begge vedblive at eksistere.
Dersom vi da altsaa antager, at det Beløb af Modifikation, som
er fremstillet paa Tavlen, er stort nok, vilde Arten A og alle de
første Varieteter være uddøde og være bleven afløst af otte nye
Arter (au til m11), og I vilde være bleven afløst af seks (n11 til z14)
nye Arter.
Vi kan imidlertid gaa videre endnu. Vi antog, at de oprindelige
Arter i vor Slægt lignede hverandre ulige meget, hvad der i Almin-
delighed er Tilfældet i Naturen. Arten A er nærmere beslægtet med
B, C, D end med de andre Arter, og Arten I mere beslægtet med
G, H, K, L end med de andre. Disse to Arter A og I antoges og-
saa at være meget almindelige og vidt udbredte Arter, saa at de
oprindelig maa have været noget heldigere stillede end Slægtens
andre Arter. Deres modificerede Efterkommere (i den fjorten tusin-
de Generation fjorten i Tallet) vil rimeligvis have arvet nogle af de
samme Fordele; de er endvidere bleven modificerede og forbedrede
paa forskellig Maade paa hvert enkelt Udviklingstrin, saaledes at
de er bleven afpassede efter mange Pladser i deres Lands Natur-
husholdning. Det synes derfor at være højst rimeligt, at de vil have