Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
127
afløst og derved tilintetgjort ikke blot deres Stamformer A og I, men
ogsaa de af de oprindelige Arter, der stod de nævnte Stamformer
nærmest. Derfor vil kun meget faa af de oprindelige Arter være
vedbleven at avle Afkom til den fjorten tusinde Generation. Vi
kan antage, at kun en (F) af de to Arter E og F, som var fjernest
beslægtede med de andre ni oprindelige Arter, har haft Afkom paa
dette sildige Udviklingstrin.
De nye Arter, der paa vor Tavle nedstammer fra de elleve op-
rindelige Arter, vil saaledes være femten i det hele. Paa Grund af
Kvalitetsvalgets Divergeringstendens vil Forskellen i Karakter mel-
lem Arterne a14 og z14 være meget større end Forskellen mellem de
to mest forskellige Arter af de elleve oprindelige. De nye Arter vil
fremdeles være beslægtede med hverandre paa en hel anden Maade.
Af A’s otte Efterkommere vil de tre, der er betegnede som a14, q14,
p14, være nær beslægtede, fordi de er temmelig ny Grene fra a10;
b14 og f14 vil være saa temmelig bestemt adskilte fra de tre først
nævnte Arter, fordi de noget tidligere er kommen fra a5, og endelig
vil o14, e14 og m14 være nær beslægtede med hverandre, men da de
lige i Begyndelsen har divergeret, vil de være vidt forskellige fra de
fem andre Arter og kan komme til at danne en Underslægt eller
endogsaa en Slægt.
I’s seks Efterkommere vil danne to Underslægter eller Slægter;
men da den oprindelige Art I afveg meget fra A, idet den næsten
stod i den modsatte Ende af den oprindelige Slægt, vil I’s Efter-
kommere paa Grund af Arveligheden alene afvige temmelig be-
tydeligt fra A’s otte Efterkommere; og nu antages jo oven i Købet
de to Grupper at have divergeret i forskellige Retninger. De mel-
lemliggende Arter (og det er en meget vigtig Omstændighed), som
forbandt Stamarterne A og I, er ogsaa allesammen, med Undtagelse
af F, uddøde og har intet Afkom efterladt sig. Derfor maa de seks
nye Arter, som er nedstammede fra I, og de otte, som er nedstam-
mede fra A, regnes for bestemt adskilte Underfamilier.
Saaledes tror jeg, det er gaaet til, at to eller flere Slægter er
bleven frembragt ved en af Modifikationer ledsaget Afstamning fra
to eller flere Arter af samme Slægt. De to (eller flere) Stamarter an-
tages at nedstamme fra en eller anden Art af en tidligere bestaaende
Slægt. Paa vor Tavle er dette betegnet derved, at de grovt punkte-
rede Linier neden under de store Bogstaver konvergerer nedad