Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
127 afløst og derved tilintetgjort ikke blot deres Stamformer A og I, men ogsaa de af de oprindelige Arter, der stod de nævnte Stamformer nærmest. Derfor vil kun meget faa af de oprindelige Arter være vedbleven at avle Afkom til den fjorten tusinde Generation. Vi kan antage, at kun en (F) af de to Arter E og F, som var fjernest beslægtede med de andre ni oprindelige Arter, har haft Afkom paa dette sildige Udviklingstrin. De nye Arter, der paa vor Tavle nedstammer fra de elleve op- rindelige Arter, vil saaledes være femten i det hele. Paa Grund af Kvalitetsvalgets Divergeringstendens vil Forskellen i Karakter mel- lem Arterne a14 og z14 være meget større end Forskellen mellem de to mest forskellige Arter af de elleve oprindelige. De nye Arter vil fremdeles være beslægtede med hverandre paa en hel anden Maade. Af A’s otte Efterkommere vil de tre, der er betegnede som a14, q14, p14, være nær beslægtede, fordi de er temmelig ny Grene fra a10; b14 og f14 vil være saa temmelig bestemt adskilte fra de tre først nævnte Arter, fordi de noget tidligere er kommen fra a5, og endelig vil o14, e14 og m14 være nær beslægtede med hverandre, men da de lige i Begyndelsen har divergeret, vil de være vidt forskellige fra de fem andre Arter og kan komme til at danne en Underslægt eller endogsaa en Slægt. I’s seks Efterkommere vil danne to Underslægter eller Slægter; men da den oprindelige Art I afveg meget fra A, idet den næsten stod i den modsatte Ende af den oprindelige Slægt, vil I’s Efter- kommere paa Grund af Arveligheden alene afvige temmelig be- tydeligt fra A’s otte Efterkommere; og nu antages jo oven i Købet de to Grupper at have divergeret i forskellige Retninger. De mel- lemliggende Arter (og det er en meget vigtig Omstændighed), som forbandt Stamarterne A og I, er ogsaa allesammen, med Undtagelse af F, uddøde og har intet Afkom efterladt sig. Derfor maa de seks nye Arter, som er nedstammede fra I, og de otte, som er nedstam- mede fra A, regnes for bestemt adskilte Underfamilier. Saaledes tror jeg, det er gaaet til, at to eller flere Slægter er bleven frembragt ved en af Modifikationer ledsaget Afstamning fra to eller flere Arter af samme Slægt. De to (eller flere) Stamarter an- tages at nedstamme fra en eller anden Art af en tidligere bestaaende Slægt. Paa vor Tavle er dette betegnet derved, at de grovt punkte- rede Linier neden under de store Bogstaver konvergerer nedad