Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

128 imod et enkelt Punkt; dette Punkt forestiller en enkelt Art, som an- tages at være Stamfader til vore nye Underslægter og Slægter. Det kunde imidlertid være Umagen værd blot et Øjeblik at undersøge, hvilken Karakter den nye Art F14 har; denne Art antages ikke at have divergeret i videre høj Grad, men at have beholdt F’s Form enten uforandret eller kun forandret i ringe Grad. Med de andre fjorten nye Arter vil den være beslægtet paa en mærkelig Maade og ligesom ad Omveje. Da den er nedstammet fra en Form, som stod imellem de to Stamformer A og F, der nu antages at være uddøde og ubekendte, vil den paa en vis Maade staa midt imellem de to Grupper, der er nedstammede fra disse Arter. Men da disse to Grupper stadig har fjernet sig fra deres Stamformers Typer, vil den ny Art F14 ikke ligefrem staa imellem dem, men snarere imel- lem de to Gruppers Typer, -— Eksempler herpaa kan enhver Natur- forsker snart komme i Tanke om. Vi har hidtil antaget, at hver enkelt af Tavlens vandrette Linier var Udtryk for tusinde Generationer; men de kunde jo lige saa godt være det for en Million eller flere Millioner Generationer, ligesom en saadan Linie ogsaa kan forestille en Afdeling af de paa hinanden følgende Lag af Jordskorpen med de i den indesluttede uddøde or- ganiske Levninger. Vi skal, naar vi kommer til Kapitlet om Geo- logi, komme tilbage til dette Emne, og jeg tror, at vi da skal se, at Tavlen giver os nogen Oplysning om Slægtskabet mellem de ud- døde Væsener, der, endskønt de i Almindelighed tilhører de samme Ordener, Familier eller Slægter, som de, der nu lever, dog ofte, paa en vis Maade, staar midt imellem de nu eksisterende Grupper. Dette er simpelt hen saaledes at forstaa, at de uddøde Arter levede til en meget tidlig Tid, da Afstamningsliniens Grene ikke havde di- vergeret saa meget. Jeg kan ikke indse, hvorfor man skulde indskrænke det, vi her har udviklet om Modifikationen, til Dannelsen af Slægter alene. Dersom vi antager det Beløb af Forandring, som paa Tavlen re- præsenteres af hver enkelt af de paa hinanden følgende Grupper af divergerende punkterede Linier, for at være stort, saa vil de For- mer, der er betegnede med a14 til pu, de, der er betegnede med bu og f14, og de, der er betegnede med o14 til mu, danne tre meget be- stemt adskilte Slægter. Vi faar da altsaa to meget bestemt adskilte Slægter, der nedstammer fra I og er vidt forskellige fra A’s Efter-