Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

133 der maa aandes i Luften, saa at varmblodede Pattedyr, der ophol- der sig i Vandet, har nogle Ulæmper, som Fiskene er fri for. I denne sidste Klasse vilde Medlemmerne af Hajfamilien ikke søge at af- løse Trævlemunden, thi den har, som jeg hører fra Fritz Müller, en eneste Fælle og Medbejler paa Sydbrasiliens golde, sandede Kyst, nemlig en anomal Ledorm (Annelida). De tre laveste Pattedyr- Ordener, nemlig Pungdyr, Gumlere og Gnavere, lever i Sydame- rika i samme Egn som mangfoldige Abekatte, og de har rimeligvis ikke meget med hinanden at gøre. Om endskønt Organisationen i det hele taget overalt kan være skredet fremad og vel endnu gør det, saa vil dog den hele Række af Organismer altid kunne opvise mange Trin af Fuldkommenhed; thi visse Klassers eller enkelte af deres Medlemmers stærke Fremadskriden fører ikke altid med Nødvendighed til en Udryddelse af de Grupper, med hvilke de ikke kommer til at rivalisere stærkt. I nogle Tilfælde synes, som vi se- nere skal se, lavt organiserede Former at være bleven bevarede indtil vore Dage, derved, at de beboede stærkt begrænsede eller meget ejendommelige Lokaliteter, hvor de har været udsat for min- dre stærk Rivalisering, og hvor deres Faatallighed har indskrænket Udsigten, til at der skulde opstaa heldige Varieringer. Endelig tror jeg, at der overalt nu eksisterer mange lavt organi- serede Former af forskellige andre Grunde. I nogle Tilfælde kan det være, at der aldrig har vist sig Varieringer eller individuelle Forskelligheder af en saa heldig Natur, at Kvalitetsvalget kunde komme til at paavirke og samle dem. Rimeligvis har der ingensinde været Tid nok til, at den størst mulige Udvikling kunde naas. I nogle faa Tilfælde er Organisationen gaaet tilbage. Men Hovedgrun- den er ganske simpelt den, at en høj Oraganisation under meget simple Livsvilkaar ikke vil være til nogen Nytte og rimeligvis lige- frem til Skade, da den jo er af en mere delikat Natur og altsaa mere tilbøjelig til at komme i Uorden og til at lide Overlast. Hvorledes, har man spurgt, er, da Livet først gryede, da alle organiske Væsener rimeligvis var saa simpelt byggede som muligt, hvorledes er da Delene begyndt at gaa fremad i Udvikling eller i Differentiering? Hr. Herbert Spencer vilde rimeligvis svare, at saa snart som en simpel encellet Organisme ved Nydannelse eller ved Deling kom til at blive sammensat af flere Celler eller blev fæstnet til en eller anden Overflade, saa vilde hans Lov: „at homologe For-