Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

132 en iboende og uundgaaelig Tendens til Fuldkommengørelse hos alle organiske Væsener, synes at have følt denne Vanskelighed saa stærkt, at han derved blev ledet til den Antagelse, at der stadig frembragtes nye og simple Former ved Selvavling. Videnskaben kan imidlertid ikke paa sit nuværende Standpunkt, hvad den saa for øvrigt kan komme til i Fremtiden, indrømme, at der nu opstaar levende Skabninger paa den Maade. Det, at der stadig eksisterer simple Organismer, frembyder ingen Vanskelighed for vor Teori; thi Kvalitetsvalget medfører ikke nødvendigvis en fremadskridende Udvikling, det benytter sig kun af saadanne Varieringer, som maatte vise sig ©g som kan være til Nytte for enhver enkelt Skabning under dens indviklede Livsforhold. Og hvad Nytte vilde, kunde man sige, efter hvad vi kan se, et Infusionsdyr, en Indvoldsorm eller selv en Regnorm have af at være meget fuldkomment organiserede? Der- som det ikke var dem til nogen Nytte, saa vilde Kvalitetsvalget lade disse Former forblive uforandrede eller i alt Fald kun forbedre dem lidt, og de kunde holde sig i uendelig lange Tider i deres nu lidet fuldkomne Tilstand. Geologien fortæller os da ogsaa, at nogle af de laveste Former, som Infusionsdyr og Rhizopoder (Slimdyr), i uen- delig lange Tider har været næsten saaledes, som de er nu. Men at antage, at de fleste af de mange nu eksisterende, lavere Former ikke er skredet det mindste fremad, siden Livet først gryede, det vilde vel igen være vel dristigt; thi enhver Naturforsker, som har dissekeret nogle af de Væsener, der nu regnes for at staa meget langt nede i Rækken, maa være bleven slaaet af deres i Virkelig- heden vidunderlige og skønne Organisation. Vi kan faa Brug for næsten de samme Betragtninger, naar vi ser paa de forskellige Organisationstrin indenfor hver enkelt stor Gruppe, naar vi f. Eks. ser hen til, at af Hvirveldyrene Pattedyr og Fisk lever samtidigt, af Pattedyrene Mennesket og Ornithorhynchus, af Fiskene Hajen og Trævlemunden (Branchiostoma), hvilken sidste Fisk paa Grund af dens Bygnings overordentlig store Simpelhed nærmer sig til de hvirvelløse Dyrs Klasser. Men Pattedyr og Fisk kan næppe komme til at rivalisere med hinanden, hele Pattedyr- klassen eller enkelte af dens Medlemmers fremadskridende Ud- vikling vilde ikke føre til, at den eller de afløste og derved udryd- dede Fisk. Fysiologerne tror, at Hjernen for at være i høj Grad virksom maa bades med varmt Blod, og hertil udfordres der, at