Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

131 hvilke nogle Naturforskere anser dem for de højeste, der ligner Haj- erne og kommer Amfibierne nærmest, medens andre Naturforskere regner Benfiskene (Teleostei) for de højeste, eftersom disse er de mest fiskeagtige og afviger mest fra de andre Hvirveldyrklasser. Vi faar endnu bedre Øje for Sagens Dunkelhed, naar vi vender os til Planterne, blandt hvilke der jo naturligvis ikke kan være Tale om nogen Intelligenshøjde; her regner Botanikerne de Planter for de højeste, som har de enkelte Organer (Bægerblade, Kronblade, Støvdragere og Støvvej) fuldkomment udviklede i hver enkelt Blomst, medens andre Botanikere, sandsynligvis med mere Ret, anser de Planter for de højeste, som har deres forskellige Organer meget modificerede og reducerede i Antal. Dersom vi som Maalestok for høj Organisation tager Beløbet af de forskellige Organers Differentiering og ensidige Udvikling hos hvert enkelt Væsen i udvokset Tilstand (og dette vil med indbefatte Hjernens fuldkomnere Uddannelse i intellektuelle Øjemed), saa fører Kvalitetsvalget tydeligt nok fremad; thi alle Fysiologer er enige om, at ensidig Uddannelse af Organerne, for saa vidt som en saadan bringer dem til at fungere bedre, er fordelagtig for et- hvert Væsen, og saaledes er da en Samling af Varieringer, der stræber henimod ensidig Udvikling, indenfor Kvalitetsvalgets Ræk- keevne. Paa den anden Side kan vi, naar vi husker, at alle organi- ske Væsener stræber at forøge deres Individantal efter et højt For- hold og efter at sætte sig fast paa enhver daarligt besat Plads i Na- turens Husholdning, se, at det meget godt er muligt for Kvalitets- valget at afpasse et organisk Væsen efter en Stilling, i hvilken ad- skillige Organer vil være overflødige og unyttige: i saa Tilfælde vil vi faa Tilbageskridt i Organisation. Hvorvidt Organisationen i det hele taget virkelig er gaaet fremad, fra de fjerneste geologiske Pe- rioder til den Dag i Dag, vil vi mere bekvemt kunne omtale i vort Kapitel om den geologiske Rækkefølge. Man kunde imidlertid gøre den Indvending, at dersom alle or- ganiske Væsener saaledes søger at blive højere og højere organise- rede, hvor er det da muligt, at der over den hele Verden endnu eksisterer en Mængde af de laveste Former, og hvordan gaar det til, at i enhver stor Klasse er nogle Former langt højere udviklede end andre? Hvorfor har ikke de mere fuldkomment udviklede For- mer overalt afløst og udryddet de lavere? Lamarck, som troede paa 9*