Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

130 tilføje, at, ifølge det ovenfor sagte, kun yderst faa af de nogenlunde gamle Arter har efterladt sig Afkom; og da alle en og samme Arts Efterkommere danner én Klasse, saa kan vi forstaa, hvorfor der eksisterer saa faa Klasser i hvert af Dyre- og Planterigets Hoved- afdelinger. Om endskønt faa af de ældste Arter har efterladt sig modificeret Afkom, maa dog Jorden i fjerne geologiske Perioder have været næsten lige saa godt besat med Arter af mange Slægter, Familier, Ordener og Klasser som den Dag i Dag. Om den Grad, i hvilken Organisationen søger at skride frem. Kvalitetsvalget virker udelukkende ved at bevare og samle Va- rieringer, som er tjenlige under de organiske og uorganiske Livs- betingelser, for hvilke enhver Skabning er udsat til forskellige Tider af sit Liv. Det endelige Resultat er det, at enhver Skabning søger at blive heldigere og heldigere stillet overfor disse Betingelser. Denne heldigere Stilling fører uundgaaelig til, at Flertallet af de levende Væsener hele Verden igennem Trin for Trin skrider fremad i Organisation. Men her kommer vi ind paa et meget indviklet Em- ne; thi Naturforskerne har endnu ikke kunnet finde et Udtryk, som de alle kan være enige om, for hvad der egentlig skal forstaas ved Fremskridt i Organisationen. Blandt Hvirveldyrene er det tydeligt nok at Intelligenshøjden og en Nærmelse til Menneskets Bygning kommer med i Betragtning. Man skulde antage, at den Mængde af Forandringer, som de forskellige Dele og Organer gennemgaar i deres Udvikling fra Embryo-Tilstanden til den fuldkomment udvik- lede Tilstand, kunde afgive en passende Maalestok; men der er Til- fælde (saaledes er det f. Eks. med visse Snyltekrebs), i hvilke for- skellige Bygningsdele bliver mindre fuldkomne, saa at det udvik- lede Dyr ikke kan siges at staa højere end dets Larve. Von Baers Maalestok synes at være den, der er mest og bedst anvendelig, nemlig Differentieringsbeløbet af det samme organiske Væsens for- skellige Dele (i voksen Tilstand, som jeg skulde være tilbøjelig til at tilføje) og deres Uddannelse til forskellige Funktioner, eller, som Milne Edwards vilde udtrykke det: Fuldstændigheden af Delingen af det fysiologiske Arbejde. Men man ser, hvor dunkel denne Sag er, naar man henvender sin Opmærksomhed paa f. Eks. Fiskene, af