Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

12 Plante- og Husdyrracer. Ubestemt Varieren ser vi i de utallige smaa Egenheder, der adskiller Individerne af samme Art, og som ikke kan siges at være nedarvede fra Forældre og lige saa lidt fra endnu fjernere Forfædre. Selv stærkt udprægede Forskelligheder forekommer lejlighedsvis blandt Unger af samme Kuld og Kim- planter af Frø fra samme Frøhus. Med lange Mellemrum opstaar der mellem Millioner af Individer, opvoksede i samme Land og nærede af næsten samme Føde, Eksemplarer med saa afgjort ud- prægede Afvigelser i deres Bygningsmaade, at de fortjener Navn af Monstrøsiteter, men Monstrøsitet kan ikke ved nogen skarp Græn- se skilles fra den svagere Varieren. Alle saadanne Forandringer i Bygningsmaade, som viser sig, hvor mange Individer lever sammen, maa, enten de saa er store eller smaa, betragtes som ubestemte Indvirkninger af Livsbetingelserne paa hver enkelt Organisme, om- trent som en Forkølelse virker forskelligt paa forskellige Menne- sker, ganske efter som deres Konstitution er: En faar Snue, en anden Hoste, en Gigt, en anden Betændelse. Hvad nu det angaar, som jeg har kaldt de forandrede Betin- gelsers indirekte Paavirkning, nemlig Paavirkning af det reproduk- tive System, saa maa vi slutte, at Varieren virkelig bliver foran- lediget herved, dels fordi det er en Kendsgerning, at dette System er overordentlig følsomt for enhver Forandring i Betingelserne, dels fordi der, som Kölreuter og andre har bemærket, er en stor Lighed mellem den Varieren, der er Resultatet af en Krydsning af udprægede Arter, og den, man kan iagttage hos alle Dyr og Planter, der er bleven opelskede under nye eller unaturlige Betingelser. Man har Eksempler nok, der klart viser, hvor overordentlig fint- følende det reproduktive System er for enhver nok saa lille Foran- dring i Livsbetingelserne. Intet er lettere end at tæmme et Dyr, men faa Ting er vanskeligere end at faa det til at yngle i Fangen- skab, om end Hannen og Hunnen parres. Hvor mange Dyr er der ikke, som ikke vil yngle, skønt de holdes i næsten fri Tilstand og i deres egen Hjemstavn! Man siger i Almindelighed, men fejl- agtigt, at det er deres Instinkt, der har lidt. Mange dyrkede Planter vokser med en forbavsende Yppighed, og dog bærer de sjældent eller aldrig Frø. I nogle faa Tilfælde har man opdaget, at en meget ubetydelig Forandring, f. Eks. en Smule Vand mere eller mindre i en vis bestemt Vækstperiode, afgør, hvorvidt Planten vil bære Frø