Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
13 eller ikke. Jeg kan ikke her give de Detaljer, jeg har samlet og paa andet Sted offentliggjort om dette mærkelige Emne; men for at vise, hvor underlige de Love er, der bestemmer Dyrenes Reproduktion i Fangenskabet, vil jeg nævne, at Rovpattedyr, selv fra Troperne, yngler meget villigt i Fangenskab her i Landet — dog med Und- tagelse af Bjørnefamilien, der sjældent faar noget Afkom — me- dens Rovfugle overordentlig sjældent eller saa godt som aldrig lægger udrugelige Æg. Mange eksotiske Planter har deres Støvkorn i den samme ufuldkomne Tilstand som de goldeste Bastarder. Naar vi paa den ene Side ser, at Husdyr og dyrkede Planter, skønt ofte svage og sygelige, yngler villigt i Fangenskab, og vi paa den anden Side ser, at andre Individer, skønt fangede som unge, fuldkomment tæmmede, længe levende og sunde paa hvilket jeg kunde give tal- rige Eksempler), har deres reproduktive System ^aa alvorligt paa- virket af ubekendte Aarsager, at det er ude af Virksomhed, saa er der ingen Grund til at forbavses over, at dette System, naar det er i Virksomhed under Fangenskab, virker uregelmæssigt og frem- bringer et Afkom, der er Forældrene noget uligt. Jeg maa tilføje, at ligesom nogle Organismer yngler villigt under de mest unaturlige Betingelser (f. Eks. Kaniner og Fritter i Fælder) og derved viser, at deres reproduktive Organer ikke er paavirkede, saaledes vil nogle Dyr og Planter modstaa Forædling eller Dyrkning og variere meget lidt — maaske næppe mere end i fri Tilstand. Nogle Naturforskere hævder, at alle Varieringer staar i nært For- hold til Forplantningen; men dette er sikkert en Vildfarelse, thi jeg har i et andet Værk givet en lang Liste over Planter, der pludselig har frembragt en enkelt Knop, som har haft et andet og undertiden vidt forskelligt Udseende fra Plantens andre Knopper. Disse Knop- varieringer, som man kunde kalde dem, kan formeres ved Pod- ning, Stiklinger osv. og undertiden ved Frø. De forekommer sjældent hos vilde Planter, men temmelig hyppigt hos dyrkede. Da en enkelt Knop blandt de mange tusinde, der Aar for Aar er skudt frem under ensartede Betingelser paa samme Træ, er bleven set plud- selig at faa et fra dem forskelligt Udseende, og da Knopper paa forskellige Træer, der vokser under forskellige Betingelser, under- tiden har givet omtrent samme Varietet — f. Eks. Knopper paa almindelige Ferskentræer har frembragt Nektarferskener, og Knop- per paa almindelige Roser Mosroser — saa ser man let, at Betin-