Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
140 Carthamus og nogle andre Kurvblomstrede er kun de inderste Skål- frugter forsynede med Fnok, og hos Hyoseris har den samme Kurv tre forskellige Former af Skålfrugter. Hos visse Skærmplanter er Frøene af de yderste Blomster, ifølge Tausch, orthosperme og Frø- ene af de midterste coelosperme *), og denne Forskel er af De Can- dolle bleven anset for at have den største systematiske Betydning for Familien. Dersom i saadanne Tilfælde, som de nys omtalte, alle Blade, Blomster, Frugter o. s. v. paa samme Plante havde været udsat for nøjagtig de samme ydre og indre Betingelser, vilde de uden Tvivl allesammen have frembudt de samme morfologiske Ka- rakterer, og der vilde tydelig nok ikke være nogen Trang til at kalde et Fuldkommengørelsens Princip til Hjælp. Dersom man antager, at man ikke kan hjælpe sig uden et saadant, saa maa man for de smaa lukkede Blomsters saa vel som for mange ufuldkomne Snyltedyrs Skyld tilkalde en iboende Tendens til Udvikling i tilbageskridende Retning. Der kunde anføres mange Eksemper paa, at morfologiske Karak- terer varierer i høj Grad hos Planter, der hører til samme Art, og som vokser lige ved Siden af hverandre, ja vel endogsaa varierer paa samme Individ, og der er nogle af disse Karakterer, der anses for væsentlige i systematisk Henseende. Jeg vil kun omtale nogle faa saadanne Forhold, — de første, de bedste, jeg her kan komme i Tanke om. Det er ingen Nytte til at nævne Eksempler paa. at Blomster paa den samme Plante snart har Firtallet, snart Fem- tallet gennemgaaende i deres Organer, men da Varieringer i Dete- nes Antal, naar disse er faa, altid er forholdsvis sjældne, saa skal jeg bemærke, at ifølge De Candolle har Blomsterne af Papaver bracteatum to Bægerblade og fire Kronblade (hvad der jo er det almindelige for Valmuer) eller tre Bægerblade og seks Kronblade. Den Maade, paa hvilken Kronbladene ligger sammenrullede i Knop- pen, er hos de fleste Grupper en konstant morfologisk Karakter; men Professor Asa Gray fortæller, at nogle Arter af Mimulus (Abe- blomst) næsten lige saa hyppigt har Rhinantheernes (Skjallerne) *) Skærmplanterne deles efter Frøhvidens Form i tre Grupper, nemlig: Orthospermæ: Frøhviden plan paa den indad vendte Side, Campylospermæ.: Frøhviden paa Bugfladen indbøjet i Form af en Fold eller Fure og Coelo- spermæ: Frøhviden (og med den Frøet) fra Grunden til Spidsen krumbøjet. O. A.