Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
141 Knopleje som Antirhineernes (Torskemundene)*), til hviken Afde- ling Slægten hører. Aug. St. Hilaire nævner de følgende Eksemp- ler: Slægten Zanthoxylon hører til den Afdeling af Rutaceerne (Rudefamilien), som har en enkelt Frugtknude, men hos nogle af 4 Arterne kan man paa samme Plante, ja selv i den samme Blomster- stand finde Blomster med en eller to Frugtknuder. Hos Helian- themum har man beskrevet Kapslen som en- eller trerummet, og hos H. mutabile „strækker der sig en mer eller mindre bred Lamel mellem Frugtgemmet og Frøstolen.“ Hos Blomsterne af Saponaria officinalis (almindelig Sæbeurt) fandt Dr. Masters ogsaa i nogle Til- fælde, at Frøene var vægstillede, i andre midtstillede. Endelig fandt St. Hilaire hen imod den sydligste Del af Gomphia olæformis’s Voksekreds to Former, som han i Begyndelsen ansaa for utvivl- somt vel adskilte Arter, men senere saa han dem paa samme Busk, og han tilføjer da: „her har vi da hos et og samme Individ Frugt- knuder med tilhørende Griffel, der snart sidder paa en Frugthol- der *), snart ikke.“ Skal man nu om disse sige, at man har set dem i Færd med at gaa fremad mod et højere Udviklingsstadium? Ingenlunde! jeg vilde være tilbøjelig til at drage den Slutning, at da saadanne Karakterer varierer i saa høj Grad, har de rimeligvis meget lidt at sige for Planten selv, hvor vigtige de saa end kan være for Klassifikatio- nen. Om endskønt vi er aldeles uvidende om, hvad det er, der fremkalder de enkelte Modifikationer, saa er det dog sandsynligt, efter hvad vi ved om Variabilitetens Forhold til forandrede Livs- betingelser, at én Bygningsmaade under visse Omstændigheder vil have været mere fremherskende end alle andre og kan derved være bleven gjort næsten eller ganske konstant. Selve den Omstændig- hed, at saadanne Forskelligheder er uden Betydning for Artens Vel- færd, gør, at en eller anden lille Afvigelse, som maatte forekom- me, ikke vilde blive forstærket ved Kvalitetsvalget; en saadan lille Afvigelse vilde netop være udsat for at forsvinde derved, at de for- skellige Individer krydsedes nu og da. En Bygningsmaade, som er bleven uddannet ved længere fortsat Udvælgen, vil, naar den hol- der op med at være til Nytte for Arten, i Almindelighed blive varia- *) Grupper af Maskeblomstrede. O. A. **) Frugtholderen er en Forlængelse af den Del af Blomsteraksen, der ligger mellem Støvbladenes og Frugtbladenes Kreds. O. A.