Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
153 De af Madeiras Insekter, der ikke søger deres Næring paa Jor- den, og som, hvad der er Tilfældet med Sommerfuglene og de Bil- ler, der søger deres Næring hos Blomsterne, i Almindelighed maa bruge deres Vinger for at faa noget at leve af — de har, som Hr. Wollaston tror, ikke blot faaet deres Vinger formindskede, men tværtimod forstørrede. Dette passer saa ganske med Kvalitets- valgets Maade at virke paa. Thi Kvalitetsvalgets Tendens til at for- større eller formindske Vingerne paa de nye Insekter, der maatte komme til Øen vilde Være afhængig af, hvorvidt der blev frelst flest af de Individer, der med Held kunde kæmpe mod Vinden, eller af dem, der opgav Kampen og sjældent eller aldrig fløj. Og det har her været med Insekterne som med Søfolk, der strander nær ved Kysten: det vilde have været bedre for de gode Svømmere, om de havde kunnet svømme endnu længere, medens det vilde have været bedre for dem, der var daarlige til at svømme, om de slet ikke havde været i Besiddelse af denne Færdighed og havde holdt sig til Vraget. Øjnene hos Muldvarpe og hos nogle i Huler boende Gnavere er rudimentære hvad Størrelse angaar og i nogle Tilfælde ganske be- dækkede med Hud og Haar. Denne Øjnenes Tilstand har sandsyn- ligvis sin Grund i, at de lidt efter lidt er bleven reducerede ved Ikke-Brug, men maaske har ogsaa Kvalitetsvalget hjulpet til. I Syd- amerika er der en huleboende Gnaver Tuco-tucoen eller Cteno- mys, som er endnu mere underjordisk i sine Livsvaner end Muld- varpen; og en Spanier, som ofte havde fanget dem, forsikrer mig, at de hyppigt var blinde; en, som jeg holdt fangen, var ganske vist i denne Tilstand: Grunden dertil var, som det viste sig ved Dissek- tionen, at der havde været Betændelse i Blinkhinden. Da hyppig Betændelse i Øjnene maa være skadelig for et hvilket som helst Dyr, og da Øjne ganske vist ikke er nødvendige for Dyr, der lever under Jorden, vilde en Formindskelse af deres Størrelse og en Sam- menvoksning af Øjenlaagene samt det, at der voksede Haar hen over dem, -— i saadanne Tilfælde være heldigt, og i saa Fald vilde Kva- litetsvalget stadig understøtte de Virkninger, som Ikke-Brug frem- bragte. Det er vel bekendt, at de forskellige Dyr af meget forskellige Klasser, som bebor Hulerne i Krain og Kentucky, er blinde. Hos nogle Krabber bliver den Stilk, som bærer Øjet, tilbage, skønt Øjet