Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

154 er borte; Kikkert-Stativet er der, men Kikkerten og dens Glas er bleven borte. Da det er vanskeligt at forstaa, at Øjne, om de end er unyttige, kan være skadelige for Dyr, der lever i Mørke, saa til- skriver jeg ganske Ikke-Bruget deres Forsvinden. Hos et af de blinde Dyr, nemlig Hulerotten (Neotoma), af hvilke Professor Sil- liman fangede to omtrent en halv Mils Vej inde i Hulen og derfor ikke i det aller dybeste Mørko, var Øjnene klare og meget store, og disse Dyr kunde, som den nævnte Professor har underrettet mig om, efter omtrent en Maaneds Tid at have været udsat for dæm- pet Lys nogenlunde taaget skimte de dem omgivende Genstande. Det er vanskeligt at tænke sig mere ensartede Livsbetingelser end dybe Limstens-Huler i næsten ens Klimater; saa at man efter den almindelige Opfattelse: at der er bleven skabt blinde Dyr for de amerikanske og blinde Dyr for de evropæiske Huler, maatte have ventet, at de lignede hverandre meget nøje i Organisation og i deres Stilling i Systemet. Dette er ganske vist ikke Tilfældet, naar vi betragter Faunaerne i deres Helhed; og hvad særlig In- sekterne angaar har Schiødte bemærket: „Ifølge de foreliggende Kendsgerninger kan vi derfor næppe betragte det hele Fænomen anderledes end som et rent lokalt, hvorved da den Overensstem- melse, der med Hensyn til et Par Former har vist sig mellem Mam- muthshulen (i Kentucky) og de krainiske Huler, bliver at anse som en ganske sædvanlig Ytring af den Analogi, der overhovedet finder Sted mellem den evropæiske og den nordamerikanske Fauna.“ Ef- ter min Synsmaade maa vi antage, at de amerikanske Dyr, der i de fleste Tilfælde har almindelige Synsredskaber, for hver Genera- tion trak sig mere og mere tilbage fra Yderverdenen, dybere og dybere ind i Kentuckys Huler ligesom de evropæiske Dyr i Evro- pas Huler. Der er noget, der taler for, at Forholdet har været dette; thi som Schiødte bemærker: „De underjordiske Faunaer turde saa- ledes rettest betragtes som enkelte Smaagrene, der fra Overflader- nes, geografisk begrænsede, Faunaer strækkes ind under Jorden, og som efterhaanden, idet de forgrenes ud i Mørket, er formede i Overensstemmelse med de særegne Omgivelser, til hvilke de skal tilpasses. Til at berede Overgangen mellem Lyset og Mørket er Dyr benyttede, der ikke fjerner sig fra de sædvanlige Former; der- paa kommer andre, som er byggede for Tusmørket; tilsidst, hvor Mørket er fuldstændigt, optræder ganske særegne Skabninger." Dis-