Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
157
paa at Arter indenfor den historiske Tid i høj Grad har udvidet de-
res Territorium fra varmere til koldere Breddegrader og omvendt;
men vi ved intet bestemt om, hvorvidt disse Dyr var nøje afpas-
sede efter deres Hjemlands Klima, skønt vi for øvrigt ellers altid
antager, at dette er Tilfældet; ikke heller ved vi, om de nu efter-
haanden er bleven særlig akklimatiserede i deres nye Hjem, saa-
ledes at de nu passer bedre til det, end da de først kom der.
Da vi maa antage, at vore Husdyr af de uciviliserede Mennesker
oprindelig blev valgt, fordi de kunde være dem til Nytte og fordi
de ynglede villigt i Fangenskab, men ikke fordi man senere fandt,
at de kunde taale at føres meget langt bort: saa maa det, at vore
Husdyr har den almindelige og mærkelige Ejendommelighed at
kunne ikke blot taale de mest forskellige Klimater, men ogsaa (hvad
der betyder meget mere) at være fuldkommen frugtbare i de for-
skelligste Klimater, kunne anføres som Bevis paa, at en forholds-
vis stor Del af de vilde Dyr let kunde bringes til at taale højst
forskellige Klimater. Vi maa imidlertid heller ikke gaa for vidt, da
vi maa huske paa, at det er rimeligt, at nogle af vore Husdyr ned-
stammer fra flere vilde Stamformer, at det f. Eks. er muligt, at en
tropisk og en arktisk Ulvs eller vild Hunds Blod findes blandet
hos vore Hushunde-Racer. Rotten og Musen kan ikke anses for
Husdyr, men de er bleven ført med Mennesket til mangfoldige
Egne af Verden og er nu langt videre udbredt end nogen anden
Gnaver; thi Nord paa lever de under Færøernes kolde Klima og
mod Syd under Falklandsøernes og desuden paa mange Øer i den
hede Zone. Derfor maa man betragte Tillempning til et bestemt
Klima som noget, der hos de fleste Dyr ikke volder Vanskelig-
heder, da de i saa Henseende har en stor Bøjelighed i Konstitutionen
medfødt. Derfor skulde man heller ikke betragte det, at Mennesket
og dets Husdyr kan taale de mest forskellige Klimater, og den
Omstændighed, at Forverdenens Elefanter og Næshorn har kunnet
taale et koldt Klima, medens de nulevende Arter af disse Dyr alle
er tropiske eller sub-tropiske — som Anomalier, men som Eksemp-
ler paa en meget almindelig Bøjelighed i Konstitutionen, der er
bleven gjort Brug af under ejendommelige Omstændigheder.
Hvor meget af Arternes Tillempelse til et bestemt Klima der
skyldes Vanen alene, og hvor meget der skyldes det, at Kvalitets-
valget har valgt Varieteter med forskellig Konstitution, og endelig