Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
158 hvor meget der skyldes dem begge i Forening, — det er et dunkelt Spørgsmaal. At Livsvaner og Sædvaner har nogen Indflydelse, er jeg tilbøjelig til at tro, saavel naar jeg skal slutte fra Analogier, som ogsaa fordi der uophørlig i agronomiske Værker, selv i de gamle kinesiske Encyklopædier, raades til at være meget forsigtig med at føre Dyr fra det ene Distrikt til det andet; thi da det ikke er rimeligt, at Mennesket skulde have været saa heldig at faa udvalgt en saadan Mængde af Racer og Underracer med Konstitutioner, der særlig passede til de Distrikter, i hvilke han boede, saa maa Resultatet, tror jeg, skyldes Vanen. Paa den anden Side vilde Kva- litetsvalget uundgaaelig søge at bevare de Individer, som var født med saadanne Konstitutioner, som bedst passede til det Land, i hvil- ket de levede. I Afhandlinger om mange Slags dyrkede Planter siges der om visse Varieteter, at de bedre kan modstaa Klimaets Indvirkninger end andre; dette er meget fremtrædende i de Vær- ker, som udgives i de nordamerikanske Fristater; thi i dem anbe- fales jævnlig visse Varieteter for de nordlige Stater, andre for de sydlige, og eftersom de fleste af disse Varieteter er opstaaede for ikke saa meget længe siden, saa kan det ikke være Vanen, de skyl- der deres konstitutionelle Forskelligheder. Man har nævnt Jerusa- lems-Artiskokken,. som aldrig formeres ved Frø her i England, og af hvilken der selvfølgelig ikke er bleven frembragt nye Varieteter, som Bevis paa, at man ikke kan akklimatisere; thi den er lige saa ømfindtlig som altid. Man har ogsaa ofte anført Pralbønnen af samme Grund og med meget større Vægt; men før en eller anden igennem en Snes Generationer vil saa sine Pralbønner saa tidligt, at en stor Del af dem bliver ødelagt af Frosten, og saa samle Frø af de faa, der har holdt sig i Live, idet han stadig passer paa at forhindre tilfældige Krydsninger, og saa igen vil samle Frø af den forrige Ud- sæd og med den samme Forsigtighed, før kan man ikke sige, at man har forsøgt at akklimatisere denne Plante. Man maa ingenlunde tro, at der aldrig er Forskel i Konstitution mellem Pralbønne- planterne; thi der foreligger en offentlig Beretning om, hvorledes nogle Planter har vist sig at være langt mere haardføre end andre, og herpaa har jeg selv set slaaende Eksempler. I det hele taget tror jeg, at man kan antage, at Vane, Brug og Ikke-Brug i nogle Tilfælde har haft en temmelig betydelig Indfly- delse paa Modificeringen af Konstitutionen og af forskellige Or-