Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
158
hvor meget der skyldes dem begge i Forening, — det er et dunkelt
Spørgsmaal. At Livsvaner og Sædvaner har nogen Indflydelse, er
jeg tilbøjelig til at tro, saavel naar jeg skal slutte fra Analogier, som
ogsaa fordi der uophørlig i agronomiske Værker, selv i de gamle
kinesiske Encyklopædier, raades til at være meget forsigtig med
at føre Dyr fra det ene Distrikt til det andet; thi da det ikke er
rimeligt, at Mennesket skulde have været saa heldig at faa udvalgt
en saadan Mængde af Racer og Underracer med Konstitutioner,
der særlig passede til de Distrikter, i hvilke han boede, saa maa
Resultatet, tror jeg, skyldes Vanen. Paa den anden Side vilde Kva-
litetsvalget uundgaaelig søge at bevare de Individer, som var født
med saadanne Konstitutioner, som bedst passede til det Land, i hvil-
ket de levede. I Afhandlinger om mange Slags dyrkede Planter
siges der om visse Varieteter, at de bedre kan modstaa Klimaets
Indvirkninger end andre; dette er meget fremtrædende i de Vær-
ker, som udgives i de nordamerikanske Fristater; thi i dem anbe-
fales jævnlig visse Varieteter for de nordlige Stater, andre for de
sydlige, og eftersom de fleste af disse Varieteter er opstaaede for
ikke saa meget længe siden, saa kan det ikke være Vanen, de skyl-
der deres konstitutionelle Forskelligheder. Man har nævnt Jerusa-
lems-Artiskokken,. som aldrig formeres ved Frø her i England, og
af hvilken der selvfølgelig ikke er bleven frembragt nye Varieteter,
som Bevis paa, at man ikke kan akklimatisere; thi den er lige saa
ømfindtlig som altid. Man har ogsaa ofte anført Pralbønnen af
samme Grund og med meget større Vægt; men før en eller anden
igennem en Snes Generationer vil saa sine Pralbønner saa tidligt, at
en stor Del af dem bliver ødelagt af Frosten, og saa samle Frø af de
faa, der har holdt sig i Live, idet han stadig passer paa at forhindre
tilfældige Krydsninger, og saa igen vil samle Frø af den forrige Ud-
sæd og med den samme Forsigtighed, før kan man ikke sige, at
man har forsøgt at akklimatisere denne Plante. Man maa ingenlunde
tro, at der aldrig er Forskel i Konstitution mellem Pralbønne-
planterne; thi der foreligger en offentlig Beretning om, hvorledes
nogle Planter har vist sig at være langt mere haardføre end andre,
og herpaa har jeg selv set slaaende Eksempler.
I det hele taget tror jeg, at man kan antage, at Vane, Brug og
Ikke-Brug i nogle Tilfælde har haft en temmelig betydelig Indfly-
delse paa Modificeringen af Konstitutionen og af forskellige Or-