Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

162 ningsforhold, som er almindelige for hele Grupper af Arter, og som i Virkeligheden ligefrem skyldes Arveligheden; thi en gammel Stamform kan ved Kvalitetsvalget have erhvervet en eller anden Modifikation i Bygning og efter Tusinder af Generationer endnu en anden og af den første uafhængig Modifikation; og disse to Modi- & fikationer vilde, naar de nu var bleven nedarvede til en hel Gruppe af Efterkommere med forskellige Vaner, meget naturligt bliver an- set for at være i Korrelation med hverandre paa en eller anden Maade. Korrelationen skyldes undertiden den Maade, paa hvilken Kvalitetsvalget virker. Alph. de Candolle har f. Eks. lagt Mærke til, at der aldrig findes vinget Frø i uopspringende Frugter: jeg vilde forklare dette Forhold derved, at det var umuligt for Frø, lidt efter lidt, at blive vingede ved Kvalitetsvalg, naar Kapslerne ikke først aabnede sig; thi alene i saa Fald kunde de Frø, som var lidt bedre skikkede til at blive bortført af Vinden, faa nogen Fordel fremfor dem, der var mindre vel skikkede til saaledes at blive bragt vidt omkring. Væksterstatning og Vækstøkonomi. Den ældre Geoffroy og Goethe fremkom omtrent paa samme Tid med deres Lov om Væksterstatning eller Vækstbalance, det vil, som Goethe udtrykte det, sige: „for at kunne g^e ud ét Sted er Naturen nødt til at spare paa et andet.“ Jeg tror, at dette til en vis Grad holder Stik hos vore Husdyr og dyrkede Planter: dersom der strømmer Næring i Overflod til en Del eller et Organ, saa er det sjældent, at der ogsaa strømmer Næring, i alt Fald Næring i Overflod, til en anden Del; saaledes er det vanskeligt at faa en Ko til at give megen Mælk og til at blive fed paa samme Tid. En Va- rietet af Kaal giver ikke paa en Gang en Overflødighed af nærende Bladværk og en stor Mængde olieholdige Frø. Naar Frøene hos vore Frugter bliver forkrøblede, saa vinder selve Frugten meget i Størrelse og i Kvalitet. Hos vort Fjerkræ følges i Almindelighed en stor Fjertop paa Hovedet af en formindsket Kam, og bliver Skæg- get stort, saa bliver Hudlapperne under Næbbet smaa. Man vil næp- pe kunne hævde, at denne Lov altid gælder for Arterne ude i Na- turen; men mange gode Iagttagere, særlig blandt Botanikerne, tror