Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

163 paa dens Sandhed. Jeg vil imidlertid ikke her komme med Eksemp- ler; thi jeg tror næppe, at der er nogen Mulighed for at gøre For- skel paa, om Virkningerne er bleven fremkaldt derved, at en Del er bleven stærkt udviklet ved Kvalitetsvalget, medens en anden og nærliggende Del er bleven reduceret ved den samme Proces eller ved Ikke-Brug, eller derved at der er bleven draget Næring fra en Del, fordi der var stærk Grøde i en anden og nærliggende Del. Jeg har ogsaa Mistanke om, at nogle af de Tilfælde, man har an- ført som Eksempler for Væksterstatning, og ligeledes nogle andre Forhold henføres til et mere almindeligt Princip, nemlig det: at Kvalitetsvalget stadig søger at spare i enhver Del af Organisationen. Dersom et Bygningsforhold, der før var nyttigt, ved forandrede Livsbetingelser blev mindre nyttigt, saa vil enhver Formindskelse af dets Udvikling, om den end er aldrig saa ringe, blive paavirket af Kvalitetsvalg; thi det vil gavne Individet ikke at spilde sin Næ- ring ved at udvikle unyttige Bygningsdele. Dette er den eneste Maade, paa hvilken jeg kan forstaa et Forhold, der slog mig, den- gang jeg undersøgte Snerlefødderne (Cirripedia), og paa hvilket der kunde nævnes mange andre Eksempler: nemlig, at naar en Snerle- fod snylter inden i en anden og derved bliver beskyttet, saa mister den mer eller mindre fuldstændig sin egen Skal. Dette er Tilfældet med Ibla-Hannen og paa en virkelig meget mærkelig Maade med Proteolepas; thi hos alle andre Snerlefødder dannes Skallen der- ved, at de tre forreste, højst vigtige Afsnit af Hovedet er i meget høj Grad udviklede og forsynede med store Nerver og Muskler; men hos den snyltende og derved beskyttede Proteolepas er hele den forreste Del af Hovedet bleven til et slet og ret Rudiment, der sidder ved Grunden af Fangarmene. Nu vilde det, at der kunde spares en stor og indviklet Bygningsdel, som var bleven overflødig paa Grund af Proteolepas’ens snyltende Levevis, selv om det kun gik Skridt for Skridt, aldeles afgjort være til Fordel for ethvert efter- følgende Individ af Arten; thi i Kampen for Tilværelsen, for hvil- ken ethvert Dyr er udsat, vil ethvert Proteolepas-Individ have større Udsigt til at klare sig, naar det forbruger mindre Næring til Bygningsdele, der er bleven unyttige. Saaledes vil, som jeg tror, Kvalitetsvalget altid have Held med sig til i Tidernes Løb at reducere og fjerne enhver saadan Del af Organisationen, som ved en Forandring i Livsbetingelserne er ble- ii*