Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
164
ven overflødig, uden paa nogen Maade at faa en anden Del til at
blive stærkt udviklet i en tilsvarende Grad. Og omvendt vil Kvali-
tetsvrlget meget godt kunne have Held med sig til at udvikle et
Organ stærkt, uden at der, som en nødvendig Erstatning, kræves, at
en tilstødende Del reduceres.
Tidt forekommende, rudimentære og lavt organiserede Bygnings-
dele er variable.
Det synes, som Is. Geoffroy St. Hilaire bemærker, at være en
Regel, baade for Varieteter og for Arter, at naar en eller anden Del
eller et andet Organ forekommer mange Gange i et og samme
Individs Bygning, (Hvirvlerne hos Snogene og Støvdragerne hos
de mangehannede Blomster), saa varierer Antallet, medens de sam-
me Deles eller Organers Antal, naar det er mindre, er konstant.
Den samme Forfatter og nogle Botanikere har endvidere bemær-
ket, at tidt forekommende Dele ogsaa er meget tilbøjelige til at va-
riere i Bygning. For saa vidt som denne „vegetative Gentagelse“,
for at bruge et Udtryk af Professor Owen, synes at være et Tegn
paa lav Organisation, saa synes det ovenfor sagte at staa i Forbin-
delse med den blandt Naturforskerne meget almindelige Mening, at
de Væsener, der staar langt nede i Systemet, er mere variable end
end de højere staaende. Jeg antager, at „lavt“ i dette Tilfælde be-
tyder, at de forskellige Dele af Organisationen ikke er bleven vi-
dere ensidigt udviklede til særegne Funktioner, og vi kan maaske
indse, hvorfor den samme Del, saa længe den maa udføre forskel-
lige Slags Arbejder, vil forblive variabel, det vil sige, hvorfor Kva-
litetsvalget ikke skulde have bevaret eller forkastet enhver lille Af-
vigelse i Form lige saa omhyggeligt, som i det Tilfælde, at den
nævnte Del kun tjente ét Øjemed. Omtrent paa samme Maade som
en Kniv, der skal skære alle Slags Ting, maa have en almindelig
Form, medens et Værktøj, der skal bruges til et bestemt Arbejde,
helst maa have en særegen Form. Man maa vel huske paa, at Kva-
litetsvalget kun kan virke paa enhver Del og ethvert Væsen ved og
for det, der er heldigt for dem.
Nogle Forfattere har, og som jeg tror med Rette, gjort opmærk-
som paa, at rudimentære Dele har Tilbøjelighed til at variere i høj
Grad. Vi skal senere komme til at omtale rudimentære og uudvikle-