Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

15 Farve og Ejendommeligheder i Konstitutionen følges ad, paa hvilket der kunde gives mange mærkelige Eksempler baade fra Dyre- og Planteriget. Efter Heusingers Erfaringer synes det, som om hvide Faar og Svin skades af Planter, der ikke har nogen saadan Ind- flydelse paa de mørkf arvede Individer. Professor Wyman har nylig meddelt mig en god Illustration hertil: da han spurgte nogle For- pagtere i Florida om, hvoraf det kom, at alle deres Svin var sorte, gav de ham den Oplysning, at Svinene aad Roden af en Farveplante (Lachnantes), som farvede deres Knogler blegrøde og fik Klovene til at falde af undtagen hos de sorte Varieteter; og en af Florida- Nybyggerne tilføjede: „Vi udvælger de sorte af hvert Kuld til Tillæg, da de alene har god Udsigt til at leve.“ Haarløse Hunde har en ufuldstændig Tandbesætning, lang- og grovthaarede Dyr er, som der forsikres, tilbøjelige til at faa lange og mange Horn; Duer med fjerklædte Fødder har Hud mellem deres Ydertæer, Duer med kort Næb har smaa Fødder, og de langnæbbede har store Fødder. Af dette følger, at naar Mennesket udvælger og derved forstørrer en eller anden Ejendommelighed, vil det næsten altid, uden at det er dets Hensigt, modificere andre Bygningsforhold ifølge Korrelatio- nens mystiske Love. Resultaterne af de forskellige ukendte eller kun dunkelt skim- tede Varieringslove er uendelig sammensatte og forskelligartede. Det er nok Tiden værd at studere de forskellige Afhandlinger om nogle af vore længe dyrkede Planter, som Hyacinthen, Kartoflen, ja selv Georginen osv., og det er i Virkeligheden forbavsende at mærke sig de utallige Punkter i Bygning og Konstitution, i hvilke Varieteter og Undervarieteter afviger lidt fra hverandre. Hele Orga- nisationen synes at være bleven plastisk og søger at afvige lidt fra Stamtypens. Enhver Varieren, som ikke nedarves, er uden Betydning for os. Men Mængden og Forskelligartetheden af arvelige Bygningsafvigel- ser, baade af stor og af lille fysiologisk Betydning, er uendelig stor. Dr. Prosper Lucas’s Afhandling i to store Bind er det fuld- stændigste og bedste Værk om dette Emne. Ingen Opdrætter tvivler om, hvor stærk Tendensen er til Arvelighed; at det lige frembringer det lige er hans Grundsætning, Tvivl herom er kun bleven ytret af teoretiske Skribenter. Dersom en eller anden Afvigelse i Byg- ningsforholdene ofte forekommer, og vi finder den baade hos Fader