Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
og Barn, saa er vi ikke i Stand til at afgøre, om den er nedarvet
eller fremkommen ved, at den samme Aarsag har indvirket paa
dem begge; men dersom der iblandt Individer, tilsyneladende ud-
satte for de samme Betingelser, fremkommer en eller anden meget
sjælden (lad os sige i Forholdet: en til flere Millioner) Afvigelse
hos Faderen paa Grund af en eller anden overordentlig Kombination
af Omstændighederne, og den saa viser sig igen hos Barnet, nøder
næsten selve Sandsynlighedens Lov os til at tilskrive Arveligheden
Afvigelsens gentagne Tilsyneladelse. Enhver har hørt Tale om, at
Tilfælde af Hvidf,ødthed, nupret Hud og Laaddenhed er fore-
kommet hos flere Medlemmer af samme Familie. Dersom nu be-
synderlige og sjældne Afvigelser virkelig nedarves, saa kan man
roligt antage, at ogsaa mindre besynderlige, mere hverdagsagtige
Afvigelser er arvelige. Maaske den korrekteste Maade at se det
hele paa bliver; at sætte Arvelighed af enhver Ejendommelighed,
hvilken den saa er, som Regel og Ikke-Arvelighed som Uregelmæs-
sighed.
De Love, der bestemmer Arveligheden, er for største Delen
ubekendte. Ingen kan sige, hvorfor den samme Ejendommelighed
hos forskellige Individer af samme Art eller hos forskellige Arter
undertiden nedarves og undertiden ikke; hvorfor Barnet ofte for
visse Karakterers Vedkommende arver fra Bedstefader eller Bedste-
moder eller endnu fjærnere Forfædre; hvorfor en Ejendommelighed
ofte overføres fra et Køn til begge Køn eller kun til det ene Køn,
hyppigst, men ikke altid, til det samme Køn. Det er en for os tem-
melig vigtig Kendsgerning, at Ejendommeligheder hos vore Hus-
dyrs Hanner ofte overføres enten udelukkende eller fortrinsvis
til Hannerne alene. Men en langt vigtigere Regel, som jeg anser
for sikker, er denne, at i hvilken som helst Livsperiode en Ejendom-
melighed først viser sig, søger den at vise sig igen i en tilsvarende
Tid hos Afkommet, skønt undertiden tidligere. For -mange Til-
fældes Vedkommende kunde dette ikke være anderledes: saaledes
kan hos Hornkvæget nedarvede Egenheder ved Hornene først
komme til Syne hos Afkommet , naar det er næsten voksent Egen-
heder i Silkeormens Larve- eller Kokon-Trin viser sig igen paa
samme Trin af Afkommets Liv. Men arvelige Sygdomme og nogle
andre Tilfælde har faaet mig paa den Tro, at hvor der ikke er nogen
tydelig Grund til, at en Ejendommelighed skulde vise sig i en