Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
16 og Barn, saa er vi ikke i Stand til at afgøre, om den er nedarvet eller fremkommen ved, at den samme Aarsag har indvirket paa dem begge; men dersom der iblandt Individer, tilsyneladende ud- satte for de samme Betingelser, fremkommer en eller anden meget sjælden (lad os sige i Forholdet: en til flere Millioner) Afvigelse hos Faderen paa Grund af en eller anden overordentlig Kombination af Omstændighederne, og den saa viser sig igen hos Barnet, nøder næsten selve Sandsynlighedens Lov os til at tilskrive Arveligheden Afvigelsens gentagne Tilsyneladelse. Enhver har hørt Tale om, at Tilfælde af Hvidf,ødthed, nupret Hud og Laaddenhed er fore- kommet hos flere Medlemmer af samme Familie. Dersom nu be- synderlige og sjældne Afvigelser virkelig nedarves, saa kan man roligt antage, at ogsaa mindre besynderlige, mere hverdagsagtige Afvigelser er arvelige. Maaske den korrekteste Maade at se det hele paa bliver; at sætte Arvelighed af enhver Ejendommelighed, hvilken den saa er, som Regel og Ikke-Arvelighed som Uregelmæs- sighed. De Love, der bestemmer Arveligheden, er for største Delen ubekendte. Ingen kan sige, hvorfor den samme Ejendommelighed hos forskellige Individer af samme Art eller hos forskellige Arter undertiden nedarves og undertiden ikke; hvorfor Barnet ofte for visse Karakterers Vedkommende arver fra Bedstefader eller Bedste- moder eller endnu fjærnere Forfædre; hvorfor en Ejendommelighed ofte overføres fra et Køn til begge Køn eller kun til det ene Køn, hyppigst, men ikke altid, til det samme Køn. Det er en for os tem- melig vigtig Kendsgerning, at Ejendommeligheder hos vore Hus- dyrs Hanner ofte overføres enten udelukkende eller fortrinsvis til Hannerne alene. Men en langt vigtigere Regel, som jeg anser for sikker, er denne, at i hvilken som helst Livsperiode en Ejendom- melighed først viser sig, søger den at vise sig igen i en tilsvarende Tid hos Afkommet, skønt undertiden tidligere. For -mange Til- fældes Vedkommende kunde dette ikke være anderledes: saaledes kan hos Hornkvæget nedarvede Egenheder ved Hornene først komme til Syne hos Afkommet , naar det er næsten voksent Egen- heder i Silkeormens Larve- eller Kokon-Trin viser sig igen paa samme Trin af Afkommets Liv. Men arvelige Sygdomme og nogle andre Tilfælde har faaet mig paa den Tro, at hvor der ikke er nogen tydelig Grund til, at en Ejendommelighed skulde vise sig i en