Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

17 bestemt Alder, der er der dog en Tendens til at lade den komme frem hos Afkommet til samme Tid, som den først viste sig hos Forældrene. Jeg anser denne Regel for at være af den højeste Vig- tighed for at forklare Fosterlærens Love. Disse Bemærkninger sig- ter naturligvis paa Ejendommelighedens første Tilsynekomst og ikke paa den første Aarsag, som maa have været virksom i Ægget eller hos det mandlige Element omtrent paa samme Maade, som at hos en korthornet Kos Afkom med en langhornet Tyr Hor- nenes større Længde, skønt det er noget, der først viser sig sent, tydelig nok skyldes det mandlige Element. Da jeg har berørt Spørgsmaalet om Nedarven af Ejendomme- ligheder fra fjernere Forfædre (Attavisme), vil jeg her omtale en Paastand, som ofte gøres af Naturforskere, den nemlig, at vore tæm- mede eller dyrkede Varieteter, naar de forvildes, lidt efter lidt, men uden Undtagelse, skulde falde tilbage til deres Stamform. Af den Grund har man hævdet, at man ikke kan slutte fra de forædlede Racer til vilde Arter. Jeg har forgæves bestræbt mig for at opdage, hvilke afgørende Kendsgerninger ovennævnte saa ofte og saa dri- stigt fremsatte Paastand støtter, sig til. Man vilde faa megen Van- skelighed med at bevise dens Sandhed; thi vi kan sige os selv, at overordentlig mange af de mest udprægede forædlede Racer umuligt kunde leve i vild Tilstand. I mange Tilfælde kender vi desuden slet ikke Stamformen og kunde saaledes heller ikke afgøre, om den paa- gældende Organisme var gaaet næsten fuldstændigt tilbage dertil eller ikke. Det vilde fremdeles være nødvendigt for at forhindre Krydsning, at kun en enkelt Varietet havde slaaet sig løs i sit nye Hjem. Ikke desto mindre, da vore forædlede Varieteter i Virkelig- heden lejlighedsvis for enkelte Karakterers Vedkommende vender tilbage til fjernere Stamformer, forekommer det mig ikke usand- synligt, at dersom vi kunde have Held med os til at naturalisere eller til at dyrke, mange Generationer igennem, de forskellige Racer f. Eks. af Kaalen i meget mager Jord, (i hvilket Tilfælde imidlertid nogen Indvirken maatte tilskrives den magre Jord), vilde de for en stor Del eller maaske endog ganske vende tilbage til den oprinde- lige vilde Stamform. Om Eksperimentet vilde lykkes eller ej, be- tyder ikke stort for vor Bevisførelse, thi ved selve Eksperimentet er Livsbetingelserne forandrede. Men dersom man kunde vise os, at vore forædlede Varieteter røbede en stærk Tendens til Tilbagefald, Darwin : Arternes Oprindelse. 2