Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

18 __ d. v. s. til at miste de Karakterer, de har vundet ved Dyrkning, medens de holdes under de samme Betingelser og i stort Antal, saa at Krydsningen kunde hæmme alle smaa Afvigelser — i saa Til- fælde vilde jeg tilstaa, at vi intet kan slutte fra de forædlede Varie- teter om de vilde Arter. Men ikke en Skygge af Sandsynlighed be- gunstiger denne Hypotese; det er stik imod al Erfaring at ville hævde, at vi ikke kan opfostre Trækheste og Væddeløbsheste, langt- og korthornet Kvæg, alle Slags Fjerkræ og alle mulige Køkken- sager i et ubegrænset Antal af Generationer. De forædlede Varieteters Særkende; Vanskeligheden ved at skelne mellem Varietet og Art; de forædlede Varieteters Ned- stamning fra en eller flere Arter. Tager vi de forskellige Racer af Husdyr og dyrkede Planter i Øjesyn og sammenligner dem med nærstaaende Arter, finder vi, som allerede bemærket, i Almindelighed mindre Ensartethed i Ud- seende hos Racerne end hos Arterne. De forædlede Racer har ofte et noget monstrøst Præg; hermed mener jeg, at skønt de kun af- viger fra hverandre og fra andre Arter af samme Slægt i rene Ube- tydeligheder, saa afviger dc dog i overordentlig høj Grad for en eller anden Dels Vedkommende baade fra hverandre indbyrdes og endnu mere fra de vilde Arter, med hvilke de er nærmest beslæg- tede. Med disse Undtagelser (og desuden en anden Ting, der senere skal blive omtalt, den nemlig, at Varieteter kan være fuldkom- men frugtbare i Krydsningstilfælde) afviger forædlede Racer af samme Art i de fleste Tilfælde kun lidt fra hverandre, omtrent som nærstaaende Arter af samme Slægt i vild Tilstand. Herimod kan ingen Indvendinger gøres, thi de forædlede Racer af mange Dyr og Planer er af nogle kompetente Dommere bleven regnede for Efterkommere af oprindelig adskilte Arter og af andre kompetente Dommere for simple Varieteter. Dersom der fandtes noget tydeligt Skelnemærke mellem en forædlet Race og en Art, vilde der ikke være saa megen Tvivl og Uoverensstemmelse paa dette Omraade. Man har ofte paastaaet, at forædlede Racer ikke afviger fra hver- andre i Karakterer, der har Værdi som Slægtsmærke. Det kan godtgøres, at denne Paastand er ukorrekt; men Naturforskerne er