Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

171 da de er meget variable, have haft en vid Tumleplads for sin Vir- ken og kan let have naaet at give Arter af samme Gruppe et større Beløb af Forskelligartethed i deres Kønskarakterer, end i de andre Dele af deres Bygning. Det er en mærkværdig Kendsgerning, at de sekundære Køns- forskelligheder, som adskiller den samme Arts to Køn, i Alminde- lighed findes i netop de selv samme Dele af Organisationen, i hvilke de forskellige Arter af samme Slægt afviger fra hverandre. Dette Forhold vil jeg illustrere ved to Eksempler, de første de bedste, der falder mig ind; og eftersom Forskellighederne i disse Tilfælde er af en meget usædvanlig Natur, saa kan Slægtskabet næppe være til- fældigt. Samme Antal af Fodled er en Karakter, der i Almindelig- hed er fælles for meget store Grupper af Biller; men hos Engidæ varierer, som Westwood har bemærket, Antallet i meget høj Grad, og der er ligeledes Forskel paa Antallet af Fodled hos de to Køn af samme Art; hos Gravehvepsene er den Maade, paa hvilken Rib- berne er fordelt i Vingerne, en Karakter af største Betydning, fordi den er almindelig for store Grupper; men hos visse Slægter afviger de forskellige Arter fra hverandre i denne Henseende, hvad da og- saa begge Kønnene hos de samme Arter gør. Hr. Lubbock har for nylig bemærket, at forskellige smaa Krebsdyr paa en fortræf- felig Maade illustrerer denne Lov. „Hos Pontella f. Eks. findes Kønskaraktererne navnlig i de forreste Følehorn og det femte Par Ben: Artsforskellighederne bestemmes ogsaa navnlig af disse Or- „ ganer.“ Dette Forhold er let nok at forstaa efter mit Syn paa Sa- gen ; jeg betragter det nemlig som givet, at alle Arter af samme Slægt nedstammer fra den samme Stamform, hvad ogsaa en hvilken som helst Arts to Køn gør. Som en Følge deraf vil — hvilken Del af den fælles Stamform eller af dens tidligere Efterkommeres Byg- ning, der saa blev variabel — Varieringer af denne Del, efter al Sandsynlighed, blive benyttede af Parringsvalget til at afpasse de forskellige Arter til deres forskellige Pladser i Naturens Hushold- ning og ligeledes til at afpasse en og samme Arts to Køn efter hin- anden indbyrdes eller til at afpasse Hannerne og Hunnerne efter forskellige Livsvaner eller Hannerne alene til at kæmpe med de andre Hanner om at komme i Besiddelse af Hunnerne. Sluttelig antager jeg, at det, at der er større Variabilitet i Arts- karaktererne, d. v. s. de Karakterer, der adskiller Art fra Art,