Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Forfatter: Charles Darwin

År: 1909

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København

Udgave: Anden Udgave

Sider: 502

UDK: 5754

Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.

Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 587 Forrige Næste
172 eller i Slægtskaraktererne, d. v. s. saadanne som er fælles for Ar- terne- — at den hyppigt forekommende yderlig gaaende Variabi- litet hos en eller anden Del, som er udviklet hos en Art paa en usædvanlig Maade i Sammenligning med den Maade, paa hvilken den findes udviklet hos de andre Arter af samme Slægt, og den ringe Grad af Variabilitet, der findes hos en Del, der er om end aldrig saa mærkeligt udviklet, naar det er fælles for en hel Gruppe af Arter; — at de sekundære Kønskarakterers store Variabilitet og de store Beløb af Forskelligheder, der findes i disse Karakterer hos nær beslægtede Arter; — at sekundære Kønsforskelligheder og almindelige Artsforskelligheder i Almindelighed findes i de sam- me Dele af Organisationen; — at dette altsammen er Ting, der staar nøje i Forbindelse med hverandre. Idet det altsammen hoved- sagelig skyldes den Omstændighed, at Arter af samme Gruppe ned- stammer fra en fælles Stamform, fra hvilken de alle har nedarvet meget, — den, at der er større Sandsynlighed for, at de Dele, der har varieret for nylig og meget, blev ved at variere, end for, at Dele, der længe har været nedarvede og længe ikke har varieret, gør det, — den, at Kvalitetsvalget mer eller mindre fuldstændigt, alt eftersom der nu var gaaet Tid til, har behersket Tendensen til Atavisme og til videre gaaende Variering, — den fremdeles, at Parringsvalget er mindre voldsomt end Kvalitetsvalget, — og den endelig, at Varieringer i de samme Dele er bleven samlede af Kva- litetsvalget og Parringsvalget og saaledes er bleven tillempede til de Øjemed, vi kalder sekundært kønslige, og dem vi kalder almene. Bestemt adskilte Arter frembyder analoge Varieringer, og en Varietet af en Art antager ofte nogle af en beslægtet Arts Ka- rakterer eller vender tilbage til nogle af en tidlig Stamforms Karakterer. Dette vil man bedst kunne forstaa ,naar man ser hen til vore Husdyrracer. De mest forskellige Dueracer i de længst fra hinanden liggende Lande frembyder Undervarieteter, med omvendte Fjer paa Hovedet og Fjer paa Fødderne, — Karakterer, som den oprindelige Klippedue ikke har; her har vi da altsaa analoge Varieringer hos to eller flere bestemt adskilte Racer. Det, at Kropduen har fjorten eller selv seksten Halefjer, kan anses for at være en Variering,