Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
174
Det er ganske vist en meget overraskende Omstændighed, at
Karakterer skulde komme til Syne igen, efter at have været for-
svundne i mange, maaske Hundreder af Generationer. Men naar
en Race er bleven krydset, om det saa kun er en eneste Gang,
med en anden Race, saa viser Afkommet lejlighedsvis Tendens til
at vende tilbage til den fremmede Races Karakter, og det i mange
Generationer, — der siges tolv, ja selv en Snes Generationer. Efter
tolv Generationers Forløb er der, for at bruge en almindelig Ud-
tryksmaade, kun Blod af Stamformen i Forholdet 1 til 2048, og dog
er det, som vi ser, en almindelig Tro, at en Tendens til Atavisme
ved denne lille Smule fremmede Blod vedligeholdes. I en Race, som
ikke er bleven krydset, men hos hvilken begge Forældrene har tabt
nogle Karakterer, som deres Stamform besad, kunde Tendensen til
at genfrembringe den tabte Karakter, som vi tidligere har sagt,
trods alt hvad man kunde indvende derimod, nedarves i næsten
et hvilket som helst Antal Generationer. Naar en Karakter, som har
været tabt hos en Race, efter et stort Antal af Generationer viser sig
igen, saa er den sandsynligste Hypotese ikke den, at Afkommet
pludselig tager Arv efter en Slægtning, der har levet nogle hun-
drede Generationer før den, men den, at den omtalte Karakter i hver
enkelt af de paa hinanden følgende Generationer har været skjult
tilstede, og at den tilsidst under gunstige (vi ved ikke hvilke) Be-
tingelser er bleven udviklet. Det er f. Eks. sandsynligt, at der hos
Brevduen, som meget sjældent har blaa Fugle blandt sit Afkom,
i hver enkelt Generation ligger en skjult Tendens til at frembringe
blaa Fjerbeklædning. Muligheden af, at Karakterer længe kan ligge
skjult, kan forstaas ved Hjælp af Hypotesen om Pangenesis, som
jeg har omtalt i et andet Værk. Abstrakt set er Usandsynligheden af,
at en skjult Tendens nedarves gennem en Mangfoldighed af Gene-
rationer, ikke større her end i de Tilfælde, i hvilke unyttige eller
rudimentære Organer nedarves paa samme Maade. Selve Tendensen
til at frembringe Rudiment nedarves virkelig undertiden.
Da efter vor Teori alle Arter af samme Slægt antages at ned-
stamme fra en fælles Stamform, kunde man vente, at de nu og da
vilde variere paa en analog Maade, saaledes at Varieteterne af to eller
flere Arter vilde ligne hinanden, eller at en Varietet af en eller an-
den Art i visse Karakterer vilde ligne en anden og skarpt udpræget
Art, — efter vor Synsmaade: kun en godt udpræget og holdbar