Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen

Varietet. Men Karakterer, der var vundet paa denne Maade, vilde sandsynligvis være af en temmelig uvæsentlig Natur; thi alle vig- tige Karakterers Tilstedeværelse vilde blive bestemt af Kvalitets- valget med tilbørligt Hensyn til Artens forskellige Vaner og vilde ikke være overladt til en Vekselvirkning mellem Organismens Na- turer og Livsbetingelser. Man kunde endvidere vente, at Arter af samme Slægt engang imellem vilde frembyde Tilbagefald til længe tabte Karakterer. Da vi imidlertid aldrig kender Stamformen til en Gruppe ude i Naturen nøje, kan vi ikke gøre Forskel paa disse to Tilfælde. Dersom vi f. Eks. ikke vidste, at Klippeduen ikke havde fjerede Fødder og ikke havde omvendte Fjer paa Halsen, kunde vi ikke have afgjort, om disse vore Dueracers Karakterer skulde hen- føres til Atavisme eller kun til analog Variering; men vi kunde have sluttet, at den blaa Farve maatte skrives paa Atavismens Reg- ning; thi det Antal af Mærker, som følger med denne Farvetone, vilde rimeligvis ikke alle fremkomme samtidigt, dersom det blot var simpel Variering. Vi kunde nu særlig have sluttet det deraf, at den blaa Farve og de forskellige Mærker saa ofte lader sig til Syne, naar man krydser skarpt adskilte og forskelligt farvede Racer. Der- for, endskønt det ude i Naturen i Almindelighed er tvivlsomt, hvilke Tilfælde der maa regnes for at være Tilbageslag til tidligere eksiste- rende Karakterer, og hvilke der er nye, men analoge Varieringer, saa burde vi dog, ifølge vor Teori, undertiden finde en Arts varie- rende Afkom (enten ved Atavisme eller analog Variering) antage Karakterer, som i Forvejen forekommer hos andre Medlemmer af samme Gruppe. Dette sker utvivlsomt ogsaa. Vanskeligheden ved, i vore systematiske Værker, at komme til en Forstaaelse af en variabel Art, skyldes for en stor Del den Om- stændighed, at dens Varieteter ligesom efteraber andre Arter af sam- me Slægt. Man kunde ogsaa fremlægge en temmelig betydelig Liste over Former, der staar midt imellem to andre Former, som selv kun tvivlsomt kan anses for Arter, og dette viser, med mindre man vil betragte alle disse Former som Arter, der er skabt uafhængig af hverandre, at den ene, idet den varierede, har optaget nogle af den andens Karakterer og derved har frembragt Mellemformer. Man ser Forholdet endnu tydeligere, naar Dele eller Organer af en vigtig og i Almindelighed ensformet Natur lejlighedsvis varierer paa en saadan Maade, at de til en vis Grad faar den Karakter, som den