Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Varietet. Men Karakterer, der var vundet paa denne Maade, vilde
sandsynligvis være af en temmelig uvæsentlig Natur; thi alle vig-
tige Karakterers Tilstedeværelse vilde blive bestemt af Kvalitets-
valget med tilbørligt Hensyn til Artens forskellige Vaner og vilde
ikke være overladt til en Vekselvirkning mellem Organismens Na-
turer og Livsbetingelser. Man kunde endvidere vente, at Arter af
samme Slægt engang imellem vilde frembyde Tilbagefald til længe
tabte Karakterer. Da vi imidlertid aldrig kender Stamformen til
en Gruppe ude i Naturen nøje, kan vi ikke gøre Forskel paa disse
to Tilfælde. Dersom vi f. Eks. ikke vidste, at Klippeduen ikke havde
fjerede Fødder og ikke havde omvendte Fjer paa Halsen, kunde vi
ikke have afgjort, om disse vore Dueracers Karakterer skulde hen-
føres til Atavisme eller kun til analog Variering; men vi kunde
have sluttet, at den blaa Farve maatte skrives paa Atavismens Reg-
ning; thi det Antal af Mærker, som følger med denne Farvetone,
vilde rimeligvis ikke alle fremkomme samtidigt, dersom det blot
var simpel Variering. Vi kunde nu særlig have sluttet det deraf, at
den blaa Farve og de forskellige Mærker saa ofte lader sig til Syne,
naar man krydser skarpt adskilte og forskelligt farvede Racer. Der-
for, endskønt det ude i Naturen i Almindelighed er tvivlsomt, hvilke
Tilfælde der maa regnes for at være Tilbageslag til tidligere eksiste-
rende Karakterer, og hvilke der er nye, men analoge Varieringer,
saa burde vi dog, ifølge vor Teori, undertiden finde en Arts varie-
rende Afkom (enten ved Atavisme eller analog Variering) antage
Karakterer, som i Forvejen forekommer hos andre Medlemmer af
samme Gruppe. Dette sker utvivlsomt ogsaa.
Vanskeligheden ved, i vore systematiske Værker, at komme til
en Forstaaelse af en variabel Art, skyldes for en stor Del den Om-
stændighed, at dens Varieteter ligesom efteraber andre Arter af sam-
me Slægt. Man kunde ogsaa fremlægge en temmelig betydelig Liste
over Former, der staar midt imellem to andre Former, som selv kun
tvivlsomt kan anses for Arter, og dette viser, med mindre man vil
betragte alle disse Former som Arter, der er skabt uafhængig af
hverandre, at den ene, idet den varierede, har optaget nogle af den
andens Karakterer og derved har frembragt Mellemformer. Man ser
Forholdet endnu tydeligere, naar Dele eller Organer af en vigtig
og i Almindelighed ensformet Natur lejlighedsvis varierer paa en
saadan Maade, at de til en vis Grad faar den Karakter, som den