Arternes Oprindelse
ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen
Forfatter: Charles Darwin
År: 1909
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København
Udgave: Anden Udgave
Sider: 502
UDK: 5754
Efter Originalens femte Udgave oversat af J.P. Jacobsen.
Revideret af Stud.Mag. Fr. Heide.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
176
samme Del eller det samme Organ har hos en nær staaende Art.
Jeg har en lang Liste over saadanne Tilfælde, men jeg er her
ligesom tidligere saa uheldig stillet, med Hensyn til Plads, at jeg
ikke kan komme med den. Jeg kan kun gentage, at saadanne Til-
fælde ganske vist forekommer og synes mig meget mærkværdige.
Jeg vil imidlertid omtale et indviklet Tilfælde, ikke fordi det an-
gaar nogen væsentlig Karakter, men fordi det forekommer hos for-
skellige Arter af samme Slægt, dels tamme og dels vilde. Det er
næsten sikkert, at det er et Tilfælde af Atavisme. Æslet har un-
dertiden meget tydelige Tværstriber paa sine Ben, ganske som dem,
der findes paa Zebraens Ben; man har paastaaet, at disse Striber
er tydeligst hos Føllet, og jeg tror, efter at have gjort en Del Fore-
spørgsler i saa Henseende, at det er sandt. Striben over Skulderen
er undertiden dobbelt og varierer meget i Længde og Omrids. Man
har beskrevet et hvidt, men ikke hvidfødt Æsel, der hverken havde
Ryg- eller Skulderstriber, og disse Striber er ogsaa undertiden me-
get utydelige eller mangler ligefrem hos mørkfarvede Æsler. Pallas’s
Kulan siges at være bleven set med dobbelt Skulderstribe. Hr. Blyth
har set et Eksemplar af Hemionus med en bestemt Skulderstribe,
skønt den i Almindelighed ingen har, og Oberst Poole har under-
rettet mig om, at Føllene hos denne Art i Almindelighed er stribede
paa Benene og svagt stribede over Skulderen. Kvaggaen har, (end-
skønt den er saa tydelig stribet paa Kroppen, ganske som en Zebra),
ingen Striber paa Benene; men Dr. Gray har afbildet et Individ med
meget tydelige zebraagtige Striber paa Haserne.
Hvad Hesten angaar, saa har jeg i England samlet Eksempler
paa, at der fandtes en Rygstribe hos dem i de mest forskellige Ra-
cer; Tværstriber paa Benene er ikke sjældne hos graabrune og
musegraa, og jeg har ogsaa en Gang fundet dem hos en kastanie-
brun ; hos graabrune kan man undertiden se en svag Skulderstribe,
og jeg har ogsaa fundet Spor til en saadan hos en brun. Min Søn
undersøgte omhyggeligt, og udførte en nøjagtig Skitse af en graa-
brun, belgisk Træhest, der havde en dobbelt Stribe paa hver Skul-
der og Striber paa Benene; jeg har selv set en graabrun Devon-
shire-Pony, og en lille graabrun Wales-Pony er blevet mig omhyg-
gelig beskrevet; begge havde de tre parallele Striber paa hver
Skulder.
I den nordvestlige Del af Indien er Kattywar-Hesteracen saa al-